Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

40 Midte dannes der herved et Undertryk, saa at Vandet suges op gjennem et Sugeror, der sædvanlig sender en Gren til hver Side af Hjulet. Pumperne levere en stor Masse Vand i Forhold til deres Størrelse, tage ingen Skade af Grums og gaa ikke itu, selv om Stigeroret lukkes under Gangen; men de kunne ikke løfte Vand højt og gjøre kun en ringe Del af den paa dem anvendte Hestekraft nyttig. Er Pumpen Cirkulationspumpe, ligger den under Vand- linien og kan derfor fyldes af sig selv, ellers maa den have en Bundventil og fyldes gjennem et Hul (med Skrue- prop) i Husets Top, førend den sættes i Gang. 33. Et Stofs Tæthed (se 2) kan beregnes af et deraf dannet Legemes Vægt og Kumfang (Tæthed lig Vægt divi- deret med Rum) eller ved at multiplicere Vands Tæthed, der er 62,4 Ibs. pr. cub ft. (61,8 ft pr. cub' dansk) eller 0,0361 Ib. pr. cub in. (0,0358 tfc pr. cub" dansk), med Le- gemets Vægtfylde (se 2). Af Definitionen (o: Forklaringen) paa Vægtfylde [specific gravity] ses, at et Legemes Vægtfylde kan bestemmes ved at dividere dets Vægt med Vægten af samme Rumfang Vand *. Ved alle finere Undersøgelser regnes, at Vandet skal have 4a Celsius og være destilleret', saadant Vands Vægtfylde er altsaa 1. Skal et fast Legemes Vægtfylde bestemmes, vejes det først i Luften (6 Pund) og derpaa helt nedsænket i Vand (4 Pund) hængende i en Snor under en Vægtskaal. Den Vandmasse, der liar samme Rumfang som Legemet, er lig dettes fortrængte Vædskemasse, og dennes Vægt er ifølge Arkimedes Princip (se 20) lig Vægttabet (6 — 4 = 2 Pund). Vægtfylden maa altsaa være Kvotienten af Vægten og Vægttabet (6:2 = 3). Et flydende Legemes Vægtfylde kan bestemmes ved Et Legemes Vægtfylde er altsaa lig dets Tæthed divideret ined Vands Tæthed.