Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

Varmelære. 37. » ed Varme [heat] forstaas den Naturvirksom- hed, der giver sig tilkjende ved Varme- eller Kuldefornem- melser. Iagttagelser vise, at alle Legemer indeholde Varme, og at Varme kan forplantes fra et Legeme til et andet, samt at Forandringer i et Legemes Varmetilstand ikke ind- virke paa dets Vægt. Afgiver et Legeme Varme til et andet, siges det at have en højere Temperatur eller Varme- grad [temperature], og ved fortsat Sammenligning kan man vise, at der findes en liel Kække forskjellige Varme- grader. Vi kalde Legemer varme eller kolde, eftersom de afgive Varme til eller modtage Varme fra vort Legeme; Grændsen derimellem er altsaa ubestemt og drages for- skjelligt af forskjellige Personer. Under visse Omstændigheder kan en Opvarmning (o: Til- førsel af Varme) smelte [melt] et fast Legeme eller fordampe [vapourize] et draabeflydende; omvendt kan en Afkjoling (o: Bortførsel af Varme) fortætte [condense] Dampe eller bringe en Vædske til at størkne [congeal] eller fryse |freeze]. Undertiden kan en Opvarmning forandre et Legemes Ma- terie, f. Ex. forkulle Træ eller «brænde» Ler. Opvarmes et Legeme, vil det udvide sig [expand]. Et fast Legemes Udvidelse kan paavises ved at opvarme en Stang (Fig. 34 a), hvis ene Ende er fast, og hvis anden Ende trykker paa en kort Ann, der bevæger en Axel, hvor-