Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

56 vare under Smeltningen det Indre fast (haardt) f. Ex. Is, Stearin og Støbejern; i andre blive derimod de indre Dele torst biode (plastiske) og derpaa tykflydencle, inden de smelte helt, f. Ex. Glas, Lak, Talg, Vox og Smedejern. Paa det sidste Forhold beror det, at bløde Voxklumper kunne formes og sammenæltes, samt at glødende Smede- jern kan smedes og svejses. De fleste faste Legemer ud- vide sig ved Smeltning saaledes Stearin af sit Rum: nogle sammentrække sig saaledes Is af sit Rum (14 Bf. Is give 13 Bf. Vand). Ved Størkningen vil det omvendte finde Sted, dette bevirker f. Ex., at naar man i Frostvejr har glemt at tømme Bør eller Pumper for Vand, kunne de sprænges af den ved Vandets Frysning dannede Is. fabel over Smelte- og Frysepunkter. Platin . . . . . . . 2000° C Zink .... 423° C Smedejern . . . . . 1600° C Bly .... 334° C Staal .... 1300-1400° C Tin .... 235° C Guld .... . . . . 1200° C Talg . . 33—40° C Støbejern, Is (Vand) . . .... 0° C graat. . . 1100—1200° C Støbej.,hvidt 1050—1100° C Olivenolie (Bomolie) 3° C Kobber . . . 1000-1090° C Roeolie . . . .... 1° C Sølv .... . . . . 1000° C Fersk Vand . .... 0° C Messing . . . . . . 1000° C Søvand . . . ... 4- 2-f C Bronze . . . .... 900° C Kvægsølv . . ... -4- 39° C 47. Da et fast Legemes Temperatur ikke forandres, uagtet der fores Varme til, medens det smelter, maa der forbruges en Varmemængde ved Smeltningen. Paa lignende Maade indses at der under Størkningen udvikles en Varme- mængde. For samme Vægt af samme Stof ville de to Varmemængder være ligestore. Ven Varmemængde, der bruges til at smelte ét Pund af et Legeme, kaldes dets Smeltevarme og er for Is lig 8 0 V. E. Det sidste kan ses af, at naar 1 Pund Is af 0° blandes med 1 Pund Vand