Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

58 hoves 1 . x . 5 V. E. Begge Varmemængder ere afgivne af Jernet, der er afkjølet 70 — x Grader, og altsaa har af- givet 0,11.(70—<r).100V. E. Følgelig li aves 80.54-1.5 = 0,n.(70 — x). 100; 400-4-5.2? = 11.(70 — x); 400 + 5# = 770 — lix- 400-{-16# — 770; 16 x = 370; altsaa er 370 Temperaturen x — = 23°. 16 48. Fordampning [evaporation] af et Legeme*, o: dets Overgang til Luftform, kan iagttages, ved at dets Rum- fang formindskes, naar det staar hen. Selve Dampene ere i Reglen lugtfri og usynlige, men deres Tilværelse kan paavises ved en Afkjøling, der frembringer en Fortætning [condensation I af dem, o: en Tilbagegang til draabeHydende (el. fast) Form. Dampene dannes paa Vædskens Overflade {Overfladefordampning'), indtil Vædsken har naaet en vis konstant Temperatur; de dannes da som Bobler paa Varme- fladen (Kogning). Ved Fordampningen forbruges (bindes) en vis Varmemængde, der atter udvikles (frigjøres) ved For- tætningen. Ved fugtig eller vaad Damp forstaas Damp, hvori der svæver smaa Draaber af «Stainvædsken», Damp uden en saadan Indblanding kaldes tor Damp. Fugtig Damp, der paa Grund af Draaberne ser ud som en graa Taagemasse, kan dannes ved Afkjoling af tør Damp (noget fortættes) eller ved stærk Kogning (i alle Dampkjedler medriver Dampen en hel Del Vand). Tør Damp kan dannes ved Opvarmning af vaad Damp (Draaberne for- * Alle Vædsker kunne fordampe: de de fleste faste Legemer maa smeltes først, men enkelte af disse kunne dog fordampe direkte saaledes Kampher eller Is; det sidste er bekjendt fra Tørring af vasket Tøj i Frostvejr.