Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

Forfatter: Theodor Nielsen

År: 1886

Forlag: Hans Liisberg

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 197

UDK: TB Gl. 621.12 nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 306 Forrige Næste
61 Lov, der udtrykker disse, to Størrelsers Sammenhæng, er endnu ikke opdaget. I Praxis anvender man Tabeller, af hvilke én for Vanddamp findes bag i Bogen. Af den ses, at til en Temperatur af 100° svarer et Tryk af 1 at. Gaas der i Tabellen ud fra den nærmeste Værdi findes f. Ex. at der i en Kjedel med 75 Punds Tryk lig 75 Ibs. pr. in. Ovtr. eller ca. 75 + 15 = 90 Ibs. pr. in. abs. Tr. er der en Temperatur af ca. 160°. — Onskes et nøjagtigere Re- sultat, interpoleres der i Tabellen, men herom henvises til «Hovedsætninger af Mathematikken» Side 168. De ovennævnte Tabeller ere dannede efter Angivelser af Forsag. Saadanne Forsøg kunne anstilles ved et højt Glasklar, hvis nedre Del er Beholder for to Barometre, af hvilke det ene har Vand over Kvægsølvet. Karrets ovre Del er fyldt med Vand, hvori der er anbragt et Thermometer. Efter Opvarmning af Apparatet kan Dampens Temperatur aflæses paa Therinometret, og dens Tryk er lig Forskjellen mellem Kvæg- solvsøjlernes Højder. Er Temperaturen bragt til 100°, vil Vandet koge, og Kvægsølvhøjden i det dampfyldte Rør vil være Nul og Dam- penes Tryk følgelig 1 at. Forsøg ved Temperaturer over 100° kunde anstilles ved en Papin’s Gryde (se 60), der var forsynet med et Thermometer og et Manometer. 52. I Tabellen bag i Physikken findes opført den til 1 rykket svarende Tæthed af ter mættet Vanddamp *, hvori man kan tage den til det opgivne Tryk svarende Tæthed enten den nærmeste Værdi eller ved fint Arbejde Fig. 39. * X ed fugtig Damp ser man i Reglen bort fra Fugtiglieden, der kun fylder lidt og i Reglen er betydningsløs. Man regner altsaa med den i Rummet værende Dampmaase, som om denne var tør.