Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

82 Iltmængden i den tilforts Luft bliver imidlcitid langtfra brugt; dygtige Fyrbødere bruge omtrent 22 Pund Lutt pr. Pund' Kul. Lufttilførslen maa indskrænkes til det mindst mulige, for at «Spildevarmen» kan blive lille. 71. luder Forbrændingen i en Dampkjedel suges Luften af Skorstenen ind i Askegraven og derfra gjennem Risten op i det glodende Kullag. Af de ældre Kul, der ligge forneden, øre Kulbrinterne uddrevne, hei dannes altsaa kun Kulsyre og Kulilte; højere oppe dannes der tillige Kulbrinter, der udvikles af de nyere Kul i større eller mindre Mængde, eftersom der er hengaaet henholdsvis kortere eller længere Tid siden Indfyringen. Der vil alt- saa op af Kullaget slaa en Strom af brændbare Luftarter, der brænde i den medfølgende atmosphæiiske Luft og danne Flammen [flame]. Forbrændingen af Kulilten, Kul- brinterne og det af disse udskilte Kulstøv foregaar i Flam- men dels over Kullaget i Fyret dels, efter at de ved Hvirv- lingen over Fyrbroen ere bievne bedre blandede med den medfølgende Luft, i Ildkanalernes nærmeste Del (i Forbræn- dingskamret), hvilken maa være saa rummelig, at dens Overflade ikke afkjoler Flammen for stærkt. Er Forbræn- dingen ikke fuldendt her, og sædvanlig er den det ikke ganske, slukkes Flammen snart paa Grund af Afkjølingen fra Ildkanalernes (Rorenes) Overflader. Forbrændingspro- dukterne gaa saa videre som Kog og afgive det meste al deres Varme gjennem Hedefladen; Resten at Varmen gaar bort som Spildevarme gjennem Skorstenen. Kullaget maa være saa tykt, at det kan holde sig glødende, mon ikke tykkere, end at Luften kan passere frit igjennem (4-6 in., sjældent over 8 in. for Stenkul med naturlig Træk, o: Skorsten). Kulmængden i Fyret maa ikke forandre sig ret meget, da den ellers ikke svarer til Lufttilførslen, samt fordi en stor indfyret Kulmængde afkjoler formeget. Der maa følgelig indfyres jævnlig, omtrent hver 10—15 Minut (dog heller ikke altfor tidt,