Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

83 da Luften, der slipper ind gjennem Doren, virker afkjo- lende paa Flammen). Den indfyrede Mængde maa af- passes saaledes, at Trykket i Kjedleii holdes konstant. Kullaget maa holdes af samme Tykkelse overalt, for at det kan bevare samme Temperatur overalt, og for at Luften kan passere regelmæssigt derigjennem; Kullene maa altsaa kastes ensformigt ind, og af og til maa Overfladen jævnes med en Rager. Da Forbrændingen kun foregaar paa Overfladen, maa Kullene ikke være for store, højst som 1 til 2 knyttede Hænder. Smaakul hindre Luftens frie Gang og maa derfor kun indfyres blandede med større Kul. Bagende Kul maa for Lufttilførslens Skyld af og til brækkes fra hinanden, ellers skal der nødig kradses ret meget i Fyret, da der slipper kold Luft ind under Ar- bejdet dermed, og falder Smaakul ned i Askegraven; her- fra midtages selvfølgelig forceret Dampudvikling, hvor det ikke drejer sig om Kulbesparelse. For Lufttilførslens Skyld maa Askegraven og Spalterne mellem Bistcstængernc holdes fri for Aske; ligesaa maa Slaggerne af og til brækkes op, og naar der er for mange, maa Fyret renses for dem. Luft- tilførslen maa reguleres (ved Dæmperen) efter Kullagets Udseende, og saaledes at Trykket i Kjedlen holdes konstant. Befugtning af Kullene er skadelig, da Vandet for- bruger Varme til sin Fordampning. En Undtagelse haves dog, naar man kun har Smaakul, idet Befugtning da vil faa Kullene til at bage noget sammen, saa at de give saaniegen Passage for Luften, at de over Hovedet kunne bruges. 72. Rogen indeholder Kulsyre (dannet ved Kul- stoffets Forbr.), Vanddamp (dannet ved Brintens Jorbr. og Brændslets Fugtighcds Fordampning), den ubrugte Ilt, alt Luftens Kvælstof, samt da Forbrændingen sjælden er fuldstændig, nogle Kulbrinter, Kulilte og Kulstøv. Ved livlig Træk rives der lidt Aske med Rogen. 6*