Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

84 73. Ved et Brændsels Brændeværdi forstaas den Mængde Varme, som ét Pund deraf vilde kunne udvikle ved fuld- stændig Forbrænding-, den er for Stenkul 6—8000 V. E. (for Newcastlekul ca. 6600 V. E.). I Praxis faas ca. 65 % «Nyttevirkning» af Kullene til Dampudvikling; af Resten er ca. 25 °/o Spildevarme, og ca. 10 °/o er tabt ved ufuld- stændig Forbrænding. Ved et Brændsels Fordampniiigsevne forstaas den Mængde tor mættet Vanddamp, som ét Pund kunde frembringe ved fuldstændig F'orbrænding, saafremt al Varmen brugtes til Dampdannelse. Fødevandet har ca. 40°, 1 Pund Damp be- høver altsaa ifølge 58 ca. 640—1.40 = 600 V. E.; New- castlekuls Fordamptiingsevne er altsaa 6600:600 = 11 Pund. Selvfølgelig bliver den virkelige nyttige Fordampningsevne mindre; der faas nu i Praxis ca.77/^ Pund (tidligere kun 6 Pund) Damp pr. Pund Kul i gode og vel betjente Skibs- kj edler. 74« Kulforbruget kan benyttes som Bedøminelsesmiddel for en Kjedds Godhed eller cn vis Kularts Godhed, idet der bor faas ca. 7^2 Pund Damp pr. Pund Kul. Sammenholdes Kulforbruget med cn Maskines indicerede Hestekraft, kan det benyttes til at bedømme Kjedel og Maskine under ét. For Øjeblikket bruges henad 2 Ibs. Kul i Timen pr. indi- ceret Hestekraft, men Kulforbruget kan bringes ned til l1/2 Ibs. eller endog noget lavere. De ældre Hoj- og Lav- tryksmaskiner brugte omtrent 2^2 Ibs. Kulforbruget bestemmes ved direkte Vejning (ved Fjedervægt) eller ved at fore Kullene ind paa Fyrpladen i Sække eller Spande, der rumme cn vis Vægt (fundet som Middeltal af flere Vejninger). Der maa paases, at Fyrene ere i god Stand og ons ved ct Forsøgs Begyndelse og ved dets Ende; det samme gjælder om Vandstanden og Damp- trykket.