Indberetning til Grosserer-Societetets Komite angaaende Forholdene i Østasien
Fra Konsul., Direktør H. N. Andersen
Forfatter: H.N. Andersen
År: 1900
Forlag: Det Danske Handelsforlag
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 67
UDK: 382 And
DOI: 10.48563/dtu-0000069
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
de sædvanlige Ting. Netop i denne Henseende ere Tyskerne meget langt
fremme.*)
Naarjeg i det foregaaende har behandlet baade vor Eksport og Im-
port under eet, saa er Grunden den, at disse ere meget nøje forbundne under de
Forhold, der her omtales, og endvidere fordi alle Eksportartikler forhandles
gennem Købmanden, enten ved direkte Køb fra Fabrikanten eller for dennes
Regning imod en aftalt Kommission. Kun i saadanne enkelte Tilfælde (dog
med Undtagelser), hvor det drejer sig om meget store Bestillinger f. Eks.
paa Krigsskibe, Vaaben, Jernbanemateriale etc., træder Fabrikanten i direkte
Forbindelse med vedkommende Regering enten ved egne for Tilfældet ud-
sendte Agenter eller gennem saadanne, der have fast Ophold paa Stedet, og
som saa igen støttes af de respektive Landes Gesandter eller Konsuler, eller
det ordnes i Europa, event, udbydes i Konkurrence af vedkommende Lands
Gesandt eller af en nedsat Kommission.
Den letteste Vej for de danske Eksportører vil være at henvende
sig til de store Handelshuse, der have enten Filialer eller deres Hovedkontor
i E u r o p a, og som allerede sagt i det foregaaende, ville danske Produkter,
hvis Navne allerede nu have god Klang paa Verdensmarkedet, lettest kunne
forhandles paa denne Maade, medens det vil være forbundet med mere Ar-
bejde, Taalmodighed og eventuelle Tab i Begyndelsen at forsøge paa gennem
fremmede Huse at konkurrere med saadanne Mærker, som gennem mange
Aars Afsætning have vundet Navn og Udbredelse i Østasien.
Den sikreste, omend ikke den hurtigste Vej, men den vil jeg anbefale,
vil være at følge andre Landes Eksempel, nemlig selv at nedsætte sig
paa disse oversøiske Pladser. Herimod kunde vel indvendes — og
sikkert med Rette — at vi mangler de fornødne Brugbarheder, men gør vi
ikke en Begyndelse, faar vi aldrig de for Øjemedet brugbare
Kræfter. Disse kan k u n oplæres og uddannes paa Stedet ved praktisk
Deltagelse i Arbejdet. Selv om vi udsendte Folk, dygtige i vore Forhold, til
at studere Handelen paa et givet Sted, saa vilde derved det tilsigtede Resultat
ikke opnaas, thi kun ved praktisk at tage Del i den daglige Omsætning
med den deraf flydende Gevinst eller Tab kan den nødvendige Erfaring er-
hverves ; rent theoretiske Oplysninger om Stedets Handel etc. kan jo let
erholdes gennem de stedlige Konsulatsberetninger.
At faa unge danske Handelsmænd anbragte i andre Nationers Han-
delshuse i Østen er meget vanskeligt, da disse Huse i Reglen ere temmelig
eksklusive og saa godt som udelukkende ansætter deres egne Landsmænd,
og det af nærliggende og letforstaaelige Grunde.
*) Som 1 illæg II følger siden et Brev, der vil have Interesse i denne Sammenhæng,