Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

L B endelig „Gavltegningen“, som er Billedet ind paa den tredie Plan. Gælder det om at vise, hvorledes Bygningen ser ud indvendig, maa man indlægge de saakaldte „Snit". Man tænker sig da Bygningen skaaret tværs igen- nem med et plant Snit, og den forreste Del af Byg- ningen fjernet; man tegner derefter Billedet af den resterende Del af Bygningen paa en Plan parallel med Snitplanen. Disse forskellige Billeder „lodret" og „vandret" Billede, „set fra Enden" og „Snit" kendes fra de fleste Arbejdstegninger. Det er ved Omtalen af de to Afbildingsmaader stadig forudsat, at selve Genstanden stilles op foran Billedplanerne og afbildes ind herpaa. Gør man dette, faar man Tegningen i „sand Stør- relse u. Almindeligvis vil dette imidlertid være upraktisk, — og i visse Tilfælde ganske ugørligt, — af Hensyn til Tegnepapirets Størrelse. Man tegner i Reglen Genstanden i formindsket Størrelse, — d. v. s. man tænker sig alle Længderne formindskede et vist Antal Gange. Tegnes f. Eks. i Maalestoksforholdet 1 :10, formindskes alle Læng- derne 10 Gange, og 1 Meter viser sig altsaa som 10 cm, 50 Meter som 5 Meter o. s. v. Maalestoksforholdet retter sig efter Arten og Stør- relsen af det, der skal fremstilles. Ved Tegning af Kort anvendes hyppigt Maale- stoksforholdene 1 : 100,000, 1 : 20,000, 1 : 4000 m. fl.; ved Fremstilling af Jordarbejder udføres Tegningerne i større Maalestok, f. Eks. 1:200 eller 1:100, og ved Bygningsarbejder, Beton- og Jærnbetonarbejder el. lign, anvendes endnu større Maalestoksforhold, f. Eks. 1:50, 1 :20, 1 : 10 o. s. v. •123