Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

— men jo finere Sandskornene er, desto større er den samlede Overflade af Kornene, og desto mere Cement kræver Blandingen, naar Betonens Godhed i begge Tilfælde skal være den samme. Saver man en Granitblok i 2 Dele, skal der en vis Mængde Cement til for atter „at lime" de 2 Halv- dele sammen; saves Blokken i 4 Dele, medgaar der forholdsvis mere Cement, o. s. v.; altsaa jo flere Dele man deler Granitblokken i, — eller jo finere Korn- størrelsen af Sandet er, — desto mere Cement kræ- ver Blandingen. Et andet uheldigt Forhold, som kommer frem ved Anvendelsen af fint Sand, er, at det fine Sand kræ- ver forholdsvis mere Vand ved Tilberedelsen af Mør- telen, end det grove, hvilken forøgede Vandtilsætning svækker Betonen, ligesom ogsaa Fordampningen fra den udstøbte Beton efterlader Hulrum i denne og gør den porøs, hvad der er uheldigt. Endelig er ogsaa Svindet under Hærdningen stærkt voksende med aftagende Kornstørrelse af Sandet, hvad der ligeledes taler mod Anvendelsen af fint- kornet Sand. Sandet og Cementen udgør Mørtelen, som danner Bindeleddet mellem Stenene i Betonen. Stenene. Stenene, som tilsættes Betonen, skal være stærke, uporøse*) og frostfaste; de skal endvidere være rene, fri for Ler, Sand eller andre fremmede Bestanddele. Som Stenmateriale anvendes i Reglen enten Skær- ver eller harpede Smaasten, Rullesten'. Singels, Nødde- sten og Ærtesten. Granitskærver har navnlig tidligere været meget anvendt og blev som Regel anset for det bedste Stenmateriale; nu om Stunder anvendes mest Rulle- sten, enten Bakkesten eller Søsten. *) de maa ikke kunne suge Vand. 139