Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

■ _ staar atter i at udfylde Hulrummene imellem Stenene og at binde disse sammen. Hvad det derfor gælder om ved Fastsættelsen af en Betonsammensætning er baade at sørge for, at Mørtelen er tilstrækkelig stærk, og tillige, at der er tilstrækkelig Mørtel til at udfylde Hulrummene mel- lem Stenene. Spørgsmaalet om, hvor stort Hulrummet er mel- lem Stenene i en Stendynge, er derfor af største Betydning, og det er nødvendigt først at danne sig et Skøn herover. Hulrumsprocenten er størst, naar Stenene er af ensartet Størrelse, og større ved Skærver end ved Rullesten, hvilket sidste Forhold er kendt af enhver Formand, som arbejder med Beton, idet Mørtelen som bekendt „rækker længere", naar der arbejdes med Rullesten, end hvis der arbejdes med Skærver. Hulrumsprocenten er endvidere afhængig af, om Stenene er løst lejrede eller sammenrystede, idet Hulrumsprocenten i første Tilfælde selvfølgelig er størst. Afhængig af ovennævnte Forhold svinger Hul- rumsprocenten betydelig og varierer for Sten af no- genlunde ensartet Størrelse mellem 40—55% af den samlede Stendynges Volumen. Regner man med en gennemsnitlig Hulrumspro- cent af 50, forstaar man altsaa, at der i en Blanding f. Eks. 1:4:8 (1 Maal Cement + 4 Maal Grus + 8 Maal Sten) i Stenene er 4 Maal Hulrum, og at der altsaa skal være til Stede mindst 4 Maal Mørtel for at udfylde disse Hulrum. 1 Maal Cement -j- 4 Maal Grus giver imidlertid ikke 4 Maal Mørtel (nærmest kun 3,5 Maal Mørtel), idet Cementen gaar ind i Hulrummene mellem Sands- kornene, og fordi Kornene selv gennem Vandtilsæt- ningen og Komprimeringen lejres betydelig tættere, end naar Sandet er maalt i løst Maal, — og man forstaar altsaa, at der i Blandingen 1 : 4 : 8 i Virke- ligheden er for lidt Mørtel.