Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

JÆRNBETON. Indledende Bemærkninger. Jærnbetonens Oprindelse er, som bekendt, af for- holdsvis ny Dato. Kendskaben til en Forbindelse mellem Jærn og Beton er ikke synderlig mere end et halvthundrede Aar gammel, og det er i Grunden først i de sidste 10—20 Aar, at den rivende Udvikling paa dette Om- raade er foregaaet. Den første, som for Alvor arbejdede med Jærn- beton, var den franske Gartner Monier. De oprindelige Monierkonstruktioner bestod af et Net af tynde Rundjærnstænger (ca. 10 mm), som krydsede hinanden under rette Vinkler, saaledes at der dannedes kvadratiske Masker med 5—10 cm Vidde; det færdigbundne Net blev derefter indstøbt i Beton (Grusmørtel). Monier udtog ca. 1870 Patent paa Støbning af større Urtepotter eller Planteballier af Jærnbeton (Cementmørtel udenom et Jærnskelet); senere ud- videdes Patentet til ogsaa at gælde andre Ting, saa- som Rør, Beholdere, Trapper, Sveller m. m. Det er efter Monier, at man har Navnet „Monier- arbejde“, som ofte bruges som en stor Fællesbe- tegnelse for Forbindelser mellem Jærn og Beton. Monier formaaede imidlertid selv ikke at føre sin Opfindelse synderlig vidt; først efter at Videnskabs- mænd og Teknikere var traadt til og havde under- søgt og udformet Teorien for armeret Beton, har 161 il