Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

Ligesaa en Betonbjælke, som ikke er armeret. Er Betonbjælken derimod armeret, har den Maksi- mums-Styrke, d. v. s. højeste Styrke, naar Jærnene vender nedad, og Styrke omtrent Nul, naar Bjælken vendes om, saaledes at Jærnene kommer øverst. Ved Beregningen af Jærnbetonkonstruktioner reg- nes der nu om Stunder altid med, at Betonens Træk- styrke er Nul; overalt, hvor der optræder strækkende Kræfter i Betonen, skal der indlægges Jærn i for- nøden Mængde, saaledes at dette kan optage hele Trækket. Eks. 3. De i Eks. 1 og 2 omhandlede Bjælker siges at være simpelt understøttede i 2 Punkter. Ofte støder man imidlertid i Bygværker paa de saakaldte Udkragninger, hvorved förstaas Konstruk- tioner, der er indspændte i den ene Ende og uden Understøtning i den anden, saaledes som man f. Eks. kender dem fra Altankonstruktioner eller lign. Dannes en Udkragning af en overragende Plade- eller Dragerende, er det klart, at Armeringsjærnene skal anbringes foroven i den udkragede Bjælke, idet Trækspændingerne her ligger øverst i Bjælken og Trykspændingerne nederst. I det hele taget maa man, hvis man vil forstaa Armeringen i en Jærnbetonkonstruktion, gøre sig det klart, hvor Trækspændingerne i Konstruktionen kan antages at opstaa, idet Jærnindlæget skal anbringes paa de paagældende Steder. En Bjælke, som er understøttet i 3 eller flere Punkter, maa f. Eks. være armeret i Oversiden over- alt, hvor Bjælken passerer en Mellemunderstøt- ning, idet Trækspændingerne her optræder øverst i Bjælken. 166