Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

gerne er, desto større er ogsaa Vedhængningen; afdrejede Stænger har saaledes en betydelig mindre Vedhængning, end Stænger, som endnu har Valse- huden. En mindre Rustdannelse paa Jærnene gør ingen Skade; derimod maa den løse Rust (Rustskallerne) absolut fjernes, da man ellers ikke opnaar Ved- hængning mellem Cementmørtelen og selve Jærnet. Endvidere er det absolut nødvendigt, at Jærnene ikke er snavsede og navnlig ikke fedtede, naar de indstøbes. Som bekendt plejer man ofte, for at lette Afskal- lingen, at indfedte Formene med Sæbe eller Olie, forinden Støbningen paabegyndes; en saadan Ind- fedtning bør altid foretages, forinden Jærnene an- bringes i Forskallingen, for at man ikke skal risi- kere, at Jærnene ogsaa bliver berørte. Angaaende Indstøbningslængden for en Rund- jærnsstang, som er paavirket til Træk (d. v. s. den Længde, paa hvilken Jærnet skal indstøbes, for at man kan være sikker paa, at Jærnet ikke rives ud af Betonen), bør Forholdet rettest være saaledes, at Jærnet indstøbes paa saa stor en Længde, at Jær- nets Modstand mod Udrivning er lige saa stor, som dets Styrke til Overrivning. Lægges dette Princip til Grund, findes Indstøb- ningslængden for en lige Rundjærnstang at være ca. 50 Gange Jærndiametren. Saafremt der er Tale om Stød i Rundjærnene, bør disse altsaa mindst overdække hinanden paa en saa- dan Længde. For yderligere at sikre Forankringen af Jærnene i Betonen, ombøjes desuden altid Jærnene for En- den, enten ved en vinkelret Hage eller ved Spalt- ning; i saa Fald kan Jærnene nemlig ikke glide, uden at Betonen først sprænges. Endnu større Sikkerhed yder de saakaldte „Con- sidére’ske Kroge* (Fig. 99), hvor Ombøjningen af 169