Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

vil man ikke nær kunne paaregne samme Vedhæng- ning mellem Jærnet og Betonen, som hvis hele Klodsen støbtes paa én Gang. De 2 Betonklodser A og B vil hver for sig have Tilbøjelighed til at trække sig sammen om sit eget Centrum (Tyngde- punkt), — altsaa bort fra Jærnene, — og der vil ikke fremkomme nogen virkelig Sammenstøbning af de 2 Partier. I det hele taget er det uheldigt,— og i visse Til- fælde ganske forkasteligt, — at standse med en Støbning i Højde med Jærnene; enten under Jær- nene i en passende Afstand derfra, eller ogsaa en fuldstændig Indstøbning af disse. Bestemmelsen om, hvor en Støbning eventuelt skal afbrydes (se nærmere herom senere), maa i hvert enkelt Tilfælde træffes under Hensyn til Kon- struktionens særlige Karakter, og det er af afgørende Betydning, at der ikke fejles her. Afbrydelser i Støbningen skal foretages i nøje Overensstemmelse med de Principper, efter hvilke Konstruktionen er beregnet, og en Fejl begaaet her, hvad enten den bestaar i, at nogle Jærn bliver indstøbte, hvor de ikke burde have været det, eller omvendt, kan let have skæbnesvangre Følger for hele Bygværket og eventuelt bevirke, at det bliver nødvendigt at bort- hugge det hele og omstøbe det paany. Betonens rustbeskyttende Evne. Den anden Hovedegenskab, som betinger Frem- stillingen af armeret Beton, er Cementmørtelens rust- beskyttende Evne. Der var en Tid, hvor man endog mente, at rustne Jærnstænger blev rustfri efter nogen Tids Indstøb- ning; men dette beror dog rimeligvis paa en Fejl- tagelse. Derimod har Erfaringen vist, at Jærnet gennem Betonen er beskyttet mod Rust; f. Eks. har man 171