Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

Det har herefter vist sig, at Styrken af Betonen til at begynde med voksede, saaledes at Maksimums- Styrken opnaaedes ved en Opvarmning til 150°—200°. Ved yderligere Opvarmning aftog Styrken, dog saaledes, at en Opvarmning til ca. 300° endnu med- førte en Forøgelse af Styrken udover den oprinde- lige Knusningsstyrke. Først efter en Opvarmning til 7—800 Grader og derover, sank Styrken hurtigt, og efter ca. 1000° Opvarmning var Styrken meget ringe, ca. 7s af den oprindelige Knusningsstyrke. Af ovenstaaende ses, at man trygt kan anvende Jærnbeton til Fremstilling af Varmtvandsbeholdere, Skorstene eller lign. Ildfast er Beton ikke, og Betonens Knusnings- styrke svinder, som nævnt, meget betydeligt ved en rigtig Gennemglødning, — de fede Blandinger mere end de magre; men en Betryggelse vil det i Tilfælde af Ildebrand alligevel være, om Søjler og Etageadskillelser er fremstillet af armeret Beton, og Erfaringen viser da ogsaa, at Jærnbetonkonstruktioner frembyder en Sikkerhed, som ikke overgaas af noget andet Materiale. Betonens forholdsvis ringe Varmeledningsevne har bevirket, at man har anvendt Beton, som blot Iso- leringsmateriale, for Dragere og Søjler af Jærn. Udenom Dragerne anbringes et Net, som udkastes med Cementmørtel i en Tykkelse af 4—5 cm. Erfaringen viser, at en saadan Kappe yder en ud- mærket Beskyttelse; naturligvis bliver Mørtelen ved den stærke Ophedning skør, og revner maaske og- saa; men den bliver hængende ved Nettet og yder saaledes stadig Beskyttelse for Jærnsøjlen. De forskellige Bygningskommissioner stiller dog i hvert enkelt Tilfælde særlige Fordringer baade med Hensyn til Indstøbningen af Jærndelene og Kappens Tykkelse m. v., hvilke Fordringer imidlertid ikke skal omtales nærmere her. 173