Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

Betonens Konsistens er allerede tidligere omtalt; Betonen maa ikke være for vaad, men skal paa den anden Side dog være saa blød, at den let omslutter alle Jærnene. Specielt maa det erindres, at der kan udrettes meget ved en effektiv Stødning med Stødere af sær- lige Former, idet Betonen, selv om den tilsyne- ladende ikke er saa vaad som ønskelig, bliver betydelig mere smidig og plastisk, naar der arbej- des i den. Hvis der under Støbningen samler sig Søer af Vand paa Overfladen, har Betonen været for vaad; der maa i saa Tilfælde med Forsigtighed udlægges et Lag tør Beton for at raade Bod herpaa. Der maa absolut ikke være Mangel paa Stødere; foregaar Støbningen (Tilførslen af Beton) nogen- lunde hurtigt, bør der være én Støder for hver Skovl, som fører Betonen ned i Forskallingen, og ved sær- lig vanskelige Punkter, f. Eks. i Knudepunkter over Søjler, hvor mange Jærn mødes, maaske 2 Stødere for hver Skovl. Støbningen af en Drager foretages bedst paa den Maade, at man begynder med at dække Drager- kassens Bund med Mørtel af samme Kvalitet som den, der indgaar i Betonen; derefter støbes Drageren lagvis op, idet de enkelte Lag ikke gøres tykkere end 15—20 cm, og idet Lagene stadig gennemar- bejdes og stampes (navnlig langs Forskallingens Sider), forinden de nye Lag paaføres. At paabegynde Støbningen ved Enden af Drageren, saaledes at denne støbes op i fuld Højde, og derefter arbejde sig hen mod den anden Ende af Drageren, er ikke heldigt. Den stadig skridende Beton har Tilbøjelighed til at vælte Bøjlerne og forskyde dem, Betonen bliver ikke saa godt gennemarbejdet, og den stadig drivende Slam er til stor Gene. Støbes Dragerne og Dækket ikke samtidigt, maa 183