Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

dannet af sammenlagte Cementsække) mellem Pæle- enden og Ramslaget. Er Pælen imidlertid tæt beviklet foroven, vil der som Regel ikke være noget til Hinder for at ramme direkte paa Betonen; ganske vist knuses maaske den øverste Del af Pælen (indtil en Dybde af ca. 10—15 cm); — men denne knuste Del tjener da som Stødpude for den øvrige Del af Pælen og kan senere fjærnes. Direkte Ramning paa Pælene anvendes hyppigt i Udlandet, navnlig ved svære Pæle; i Fig. 117 er eksempelvis vist den øverste Ende af en svær, beviklet Jærnbetonpæl, hvorpaa der er rammet direkte. Ramningen af en Pæl skal fortsættes, indtil Pæ- len har naaet tilstrække- lig fast Bund og har op- naaet den fornødne Bære- Pælens Bæreevne be- dømmes bl. a. efter Pæ- lens Synkning for de sidste Slag, og ved Pæle- funderinger vil der derfor altid i Forvejen blive op- givet, hvor stor den tilladelige Synkning for de sidste Slag maa være, for at Pælen kan siges at være rammet tilstrækkelig fast. Eksempelvis kan saaledes opgives, at Pælen for de sidste 5 Slag, med en Faldhøjde af l,o m, ikke maa synke udover 1,5 cm, — eller et hvilket som helst andet Maal, hvilket Beregningen nu maatte give. 197