Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

Naar en ret Linie drejes om et af sine Punkter, indtil den atter vender tilbage til sin oprindelige Stilling, siges den at have gjort en hel Omdrejning-, drejes Linien ikke helt rundt, siges den i sin nye Stilling at danne en Vinkel med den oprindelige. De 2 Linier, som danner Vinklen, kaldes Vinklens Ben, medens Punktet, hvorom Linien drejer sig, kaldes Vinklens Toppunkt eller Vinkelpunktet. Vinklens Størrelse angives ved den Del af den hele Omdrejning, som Linien er drejet. Den hele Omdrejning deles i 360° (Grader), og hver Grad atter i 60' (Minutter) og hvert Minut i 60" (Sekunder). 180° svarer altsaa til V« Omdrejning, og 90° til Vi Omdrejning. En Vinkel paa 90° kaldes en ret Vinkel. De 2 Linier, som danner Vinklen, siges at staa vinkelret (eller „perpendikulært") paa hinanden; dette betegnes ved et særligt Mærke J_. Man hører undertiden i daglig Tale Ordene „vinkelret" og „lodret" brugt i Flæng. Dette er ikke korrekt. Ved en „lodret" (eller „vertikal") Linie förstaas den Linie, efter hvilken en Lodsnor vil indstille sig, naar den hænger frit med sit Lod, — og en „vandret" (eller „horisontal") Linie er en Linie vinkelret paa den lodrette. En vandret og lodret Linie danner altsaa altid en Vinkel paa 90° med hinanden; men fordi 2 Linier staar vinkelret paa hin- anden, behøver ikke den ene at være vandret og den anden lodret. En Vinkel, som ikke er 90°, er stump eller spids-, stump kaldes Vinklen, saafremt den er over 90°, spids saafremt den er under. 1 Fig. 1 er z y saaledes stump, medens x x er spids. Ved Nabovinkler förstaas 2 Vinkler, som har det ene Ben fælles, og de andre y-* Ben liggende i Forlængelse af hinanden. . ] 27