Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

I En Trekant kaldes „ligebenet", naar 2 af dens Sider er lige store. De to Vinkler, der ligger ved dens 3die Side, Grundlinien, er da ogsaa lige store. En Trekant kaldes „ligesidet", naar alle dens Sider er lige store. Trekantens Vinkler er da ogsaa lige store og hver lig 60°, idet Summen af alle 3 Vinkler i en hvilken som helst Trekant altid er 180°. Naar en ret Linie af bestemt Længde drejes i en Plan om sit ene Endepunkt, beskriver det andet Endepunkt en krum Linie, som kaldes en Cirkel. Det fastliggende Punkt kaldes Centrum og den rette Linie Radius, medens selve Cirkellinien (Om- kredsen) kaldes Periferien. Alle Radier i samme Cirkel er selvfølgelig lige store. En Linie, som forbinder 2 af Cirkelperiferiens Punkter, kaldes en Korde-, gaar Korden gennem Centrum, kaldes den „Diameter", og Diameteren er altsaa dobbelt saa stor „ „ som Radius. • 0A = Radius En Linie, som rører encBf/Jc ed = Kordeter Cirkel i et Punkt, og iøvrigt gh = Tangent ligger udenfor Cirklen,^ kal- £ Fj øringsPunkt des en Tangent-, det nævnte Punkt kaldes Røringspunktet eller Tangentpunktet. I Fig. 5 er vist en Korde og en Diameter samt en Tangent med Røringspunkt m. v., ligesom der til Figuren er vedføjet en Forklaring. Vil man maale Længden af Cirkelperiferien, maa man tænke sig Cirkellinien skaaret^op og rettet ud og derefter maalt, og^det vil da vise sig, at Cirkel- periferiens Længde omtrentlig er 3,u Gange Dia- meteren. Denne Talstørrelse (3,14) betegnes for Nemheds Skyld med et særligt Mærke „tt“ (et græsk Bogstav, der udtales ,,pi“), — og n betegner altsaa det Tal, 29