Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

De forskellige Punkters indbyrdes Højdebeliggen- hed angives ved Punkternes „Koter", idet man ved et Punkts Kote (eller Højde) forstaar dets lodrette Afstand (Højde) over en vandret Plan, — alminde- ligvis daglig Vande. Naar et Punkts Kote f. Eks. er -j- 4,32 m, forstaar man herved, at Punktet ligger 4,32 m over daglig Vande; ligger et andet Punkt i Kote 5,86 m, ligger dette 5,86 m over daglig Vande, og dette sidste Punkt ligger altsaa 1,54 m højere end det første. Tænker man sig, at der foretages en dyb Udgrav- ning, er det klart, at Koten paa Udgravningens Bund bliver desto mindre, jo dybere Udgravningen gøres; er Koten paa Bunden O,oo, vil dette sige, at Bunden i Udgravningen ligger i Højde med daglig Vande. Graves der dybere endnu, bliver Koterne negative; en Kote h- 1,42 m vil saaledes sige, at Punktet ligger 1,42 m under daglig Vande, — og af 2 Koter — 1,42 m og 2,62 m ligger den sidste 1,20 m lavere (dybere), end den første. Eks. En Mur, hvis Fundament ligger i Kote 4- 1,12 m, og hvis Top ligger i Kote -j- 5,38 m, er 1,12 + 5,38 — 6,50 Meter høj. Skal der foretages et Nivellement, f. Eks. i Anled- ning af en Højdeafsætning for en Bygning, en Kloak- ledning, en Gade el. lign., maa der sotn Udgangs- punkt for Nivellementet være et Punkt, hvis Kote er bekendt. Saadanne Punkter kaldes „Fikspunkter", og de er sædvanligvis fremstillet ved smaa Jærnplader, der er indmuret i Bygninger, — eller ved Sten, der er nedgravet i Jorden til frostfri Dybde og forsynet med et særligt Mærke. Fikspunkter ligger spredt rundt om i Danmark, i Byerne og paa Landet, og Indnivelleringen af disse 63