Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

man ikke benytte de tidligere beskrevne Metoder for Højdemaaling, men maa gaa frem paa anden Maade. Man gaar i saa Tilfælde ud fra Vandoverfladen som Nulpunkt, og maaler Vanddybden direkte med en Stage eller et Lod med inddelt Line. Kender man da tillige Koten paa Vandspejlet i Søen eller Fjorden, findes Koten paa Bunden i de forskellige Punkter ved at trække de maalte Vand- dybder fra denne Kote. Er Vandstanden foranderlig, maa der ved Bredden anbringes et fast Vandstandsbrædt, paa hvilket Vand- standen kan aflæses ved Begyndelsen og Afslutningen af hver Opmaaling (Pejling). En Pejling udføres paa følgende Maade: Man begynder med paa Land at rejse et Par høje Master (Signaler), efter hvilke man tager Retning under Pejlingen; f. Eks. rejses de i Fig» 67 viste Master A og B samt C og D, og man benytter da først Retningslinien A B og derefter Retningslinien C D, og saaledes videre. Man roer derefter ud paa Søen i en Baad, i hvis Agterende der er anbragt rjl V en Rulle, paa hvilken der V v er oprullet en lang Line, J V „Pejllinenu. Aj —■ Pejllinen, der helst bør være et Staaltraadstov, er aI \c, almindeligvis 200- 400 m / \ langt og for hver 5 eller 10 / \ Meter forsynet med et Mærke. / \ Linens ene Endepunkt, Nul- *D punktet, fastgøres i Land (f. Eks. ved Masten /4), og Linen vil da efterh’aanden vikles op, eftersom man roer frem, stadig holdende sig i Retningen A B. En ved Rullen anbragt Mand melder, hver Gang et Mærke passerer, idet han raaber: 10, 20, 30 o. s. v., 82