Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

Oværfladevandsledninger gives i Reglen et mindste Fald af ca. 1 :300 å 1 :400.*) Til Rørledninger med Diameter indtil 12—15 Tom- mer (30—40 cm) anvendes som oftest saltglasserede Lerrør; er Diameteren synderlig større, anvendes hyppigst støbte Betonrør (Monierrør), som dog ogsaa anvendes i mindre Dimensioner. Saltglasserede Rør bør kun anvendes, hvor Bunden, hvorpaa de lægges, er fast og god, — og de bør helst ikke lægges paa Slyngværk eller kunstigt frem- stillede Sand- eller Grusfundamenter. Rørene lægges med Mufferne mod Faldet, saaledes som det fremgaar af Figurerne 70 og 71, og Læg- ningen af Ledningen paabegyndes fra neden. Omkring Enden af hvert Rør lægges en Væge af tjæret Værk, saaledes at Rørene slutter tæt i Mufferne, og alle Mufferne omgives med en ca. 10 cm tyk Ring af æltet Ler eller med en Bandage at Cement- mørtel 1:2 (et Maal Cement -j- 2 Maal Sand). Lægningen af Ledningerne maa naturligvis fore- tages med stor Omhu og navnlig saaledes, at Rørene kommer til at hvile paa Stammen og ikke paa Muf- ferne eller Samlingerne. Almindelige Monierrør samles med Monierbandager eller omstøbes med Cementmørtel 1 :2. Samtlige Rør og Forbindelsesstykker skal have en regelmæssig Form og være fuldstændig glatte baade indvendig og udvendig, og de skal være fri for Revner og Beskadigelser af enhver Art. Tilfyldningen omkring Ledningerne skal ske med Forsigtighed, og Fylden skal stampes fast paa Siderne af Ledningen; om fornødent bør Tilfyldningen tillige vandes for at fremme en hurtig „Sætning" af Jorden. Alle Rørbrønde skal være af samme gode Kvalitet som Rørene, og Tilslutningen mellem Brøndene og *) For den endelige Fastsættelse af Faldet paa en Ledning, vil naturligvis lokale Omstændigheder altid spille en Rolle. 86