Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

er af Betydning, da Højdemaalene ellers vilde blive for smaa i Forhold til Længden af Linien. Paa Længdeprofilet er desuden optegnet Planums- linien, idet man ved Planum forstaar den øverste Flade af den færdige Underbygning. Som det fremgaar af Fig. 72 ligger Planum nogle Steder over Terrainet, medens Planum andre Steder (f. Eks. mellem St. 320—400) skærer gennem dette; første Sted er der altsaa Paafyldning og sidste Sted Afgravning (vist ved Skravering). Planum er, som man ser, en brudt Linie, idet de enkelte Liniestykker snart er vandrette og snart stiger eller falder, — og selvfølgelig bliver Jordarbejdet desto større, jo mere Planum afviger fra Terrainet. Faldet eller Stigningen paa Planum er angivet paa den vandrette Linie foroven. At Stigningen er 1 :100 (én paa 100) vil sige, at Planum stiger 1 m for hver 100 m, der maales frem. Som Regel angives dog Stigningsforholdet paa anden Maade, nemlig i „pro mille" (den latinske Betegnelse for 1000), hvorved angives det Antal Meter, som Planum stiger eller falder pr. 1000 m. En Stigning af 1:100 svarer altsaa til 10 paa 1000, eller 10 „pro mille" (skrives 10%o). Eks. 5°/oo svarer til 1 :200; 3,3°/oo svarer til 1 : 300; 8°/oo til 1 : 125 o. s. v. Er Planum vandret (altsaa Stigningen 0), betegnes dette ved 1 : oo eller O°/oo. For ethvert Bane- eller Vejanlæg er der fastsat en vis Maximums-Stigning (største Stigning), som ikke maa overskrides; denne varierer for de fleste Statsbaneanlæg i Reglen mellem 1:100 (10 %o) og 1:150 (6,7%o), for Privatbaneanlæg i Reglen mellem 1 : 80 (12,5 °/oo) og 1 :100 (10 %o), for Vejanlæg mel- lem 1 :16 (62,5 %o) og 1:30 (33,3 %o) o. s. v., — og 93