Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
97 Skorstenens Lysnings are al i den øverste Munding kan gjøres = Summen af Bistaabningerne, altsaa sædvanlig | af hele Ristarealet. Grashof angiver folgende Formel til Be- regning af den øverste Mundings Lysningsareal 10 500 (28) hvor F er Arealet i Kvadratmeter p Kulmængden i Kilogram pr. Time. Længere nede gjores Skorstensarealet noget større. Materialet i Skorstenen er i Reglen Mur, som dels er meget varigt og dels, som slet Varmeleder, hindrer Røgen i at afkjøles udvendig fra. For Styrkens og Stabilitetens Skyld for- øges Murtykkelsen ovenfra nedad, f. Ex. saaledes at der foroven bruges | Stens Tykkelse indtil ca. 5 Meter under Toppen, hvorefter kommer 1 Stens Tykkelse og saa fremdeles (Fig. 71). Ofte tages dog den mindste Murtykkelse foroven = 1 Sten. Ovenpaa Skorstenen lægges i Reglen en Støbejernsplade, med et Hul svarende til Lysningen og med en fremspringende Liste, der griber ned i Skorstensmundingen, og en lignende Liste, der griber udenom Skorstenens Murværk. Herved beskyttes Mur- værkets Overflade mod Vejrligets Indflydelse. Pladen fæstes til Murværket ved Ankerbolte. Ofte afsluttes Skorstenen med en Kapitæl, dette bor dog helst undlades, da de derved frem- komne Lufthvirvler skade Trækken, med mindre man vil fort- sætte Skorstenspiben 600 å 700mm ovenover Kapitælen. Paa Dampskibe er man nødsaget til at bruge Jernskorstene, ligesaa ved interimistiske Anlæg. Kunstig Træk finder hovedsagelig Anvendelse paa Loko- motiver, men ogsaa ved faststaaende Kjedelanlæg er den nu og da forsagt, dels saaledes, at Køgen suges ud af Ildkanalerne og drives ind i Skorstenen, dels saaledes, at frisk Luft ind- blæses under Risten. I sidste Tilfælde faaes et større Tryk i Ildstedet end Atmosfærens, og Fyrdøren maa derfor være absolut tætsluttende, naar ikke Røgen skal trænge ud deri- gjennem. Til Luftens Bevægelse kan bruges en Centrifugalblæser eller Ventilator, drevet ved den til Kjedlen hørende Damp- maskine, men oftest bruges dog Dampen mere direkte dertil i 7