Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
Maalestok. a er et Smedejernsrør, Vægtykkelsen ca. 3mm, Dia-
metren f. Ex. 60mm; det er lukket i den nedre Ende, og indeni
er sat et snævrere Rør (25mm) af Jernblik eller af Støbejern,
aabent i begge Ender. Dette indre Ror naar næsten helt ned
til Bunden af det ydre og rager med sin øvre Ende et Stykke
op deraf. Det holdes i sin Stilling ved 3 Flige foroven og 3
forneden, som holder det centralt. Kørets Længde beror paa
Pladsen: den kan f. Ex. være lm.
Disse Rør omspilles af Ilden, idet de hænge ned gjennem
koniske Huller i Ildkassetaget, hvori den o verste konisk af-
drejede Del af det ydre Ror passer nøjagtig.
Vandet imellem ydre og indre Rør opvarmes og stiger til-
vejrs, medens der samtidig gaar en Strom af koldt Vand ned
igjemiem det indre Rør, og der fremkommer saaledes en livlig
Cirkulation, som end yderligere forøges, naar Dampdannelsen
begynder, og Rummet mellem Rørene er opfyldt med Damp-
bobler.
Ved disse Kor faaes saaledes en meget stor og virksom
Ildpaavirkningsflade, medens Kjedlen kun behover at indeholde
en ringe Vandmængde; der kan altsaa hurtig efter Opfyringen
skaffes Damp tilveje, men Dampen er i Reglen temmelig
blandet med Vandpartikler paa Grund af den stærke Kogning.
Rorenes Rensning for Kjedelsten lettes derved, at de,
naar Kjedlen er kold, kunne udtages simpelthen ved et Slag
opad mod den nedre Ende og atter indsættes efter Rens-
ningen. Saadanne Kør bruges iavrigt ikke blot i staaende
Kjedler men ogsaa i andre Kjedelformer.
36. Kjedler dannede af snævre Vandrør. 1 Lobet
af de sidste Aartier er der opkommet forskjellige Kjedler
dannede af snævre Rør, hvori Vandet og Dampen findes, og
udenom hvilke Røgen ledes. Saadanne Kjedler have en be-
tydelig Styrke paa Grund af Rørenes ringe Diameter og egne
sig derfor til Damp af høj Spænding, saa meget mere, som
en Overanstrængelse deraf ikke vil medføre en voldsom Explo-
sion af hele Kjedlen, men kun Brud paa et af Rørene. Man
har derfor ogsaa kaldt dem explosionsfrie Kjedler. De bruges
baade som stationære Kjedler og som Skibskjedler. De egne