Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
114 Dampstraalens levende Kraft bruges altsaa paa følgende Maade: Noget tabes ved Stødet mellem Damp og Røg. Noget gaar tabt ved at indeholdes i Blandingen af Damp og Eøg som levende Kraft i det øjeblik, da denne Blanding forlader Skorstensmundingen. Resten fremkalder Luftfortynding i Røg- kammeret og overvinder derved Ledningsmodstandene. Det er selvfølgeligt, at jo større Del af den levende Kraft, der bliver tilovers til denne sidste Anvendelse, desto større Virkning faaes, og dette medfører atter, at Røg og Damp bor forlade Skorstenen med saa ringe levende Kraft som mulig, altsaa med ringe Hastighed. Skorstensinundingen maa altsaa gjøres vid, men da en virkelig Blanding af Røg og Damp er nødvendig for Virkningen, ledes man til at gjore Skorstenen konisk med det største Tværsnit oventil, saa at Blandingens Hastighed, der først er stor, lidt efter lidt af- tager mod Skorstensmundingen. Koniske Skorstene bruges ved Lokomotiver, hvorimod Loko- mobiler forsynes med cylindriske Skorstene, hvis Højde gjores saa stor, at den fremkaldte naturlige Træk kjendelig under- støtter Virkningen. Skibskjedler. Formen af disse er forskjellig fra de foregaaende, dels af Hensyn til Formen af det Rum, hvori de skulle ligge, og dels fordi Vandspejlet bor være lille, da ellers de øvre Dele af Ildpaavirkningsfladen let vilde komme over Vandspejlet ved Skibet Bevægelser. Fig. 91 viser den almindeligste Form. Udvendig er Kjedlen cylindrisk; Diametren er stor, ofte 3—4 Meter eller derover, medens Længden er forholdsvis lille. Fra Kjedlens Fortiade udgaa Ildkanaler (paa Figuren tre) hver med sit Ildsted; de udmunde i en fælles Ildkasse, hvorfra Rögen føres gjennem et System af Ror til Røgkammeret paa Kjedlens Forside og derfra til Skorstenen. Rerene skulle for største Delen ikke tjene til Afstivning af de Flader, hvorimellem de gaa; de behove derfor kun at være simpelthen inddrevne i koniske Huller paa Ende- fladerne og kunne da ogsaa let udtages i fornødent Fald. Dog lader man oftest nogle af Rørene tillige gjøre Tjeneste som Afstivning, idet de føres et Stykke gjennem Pladerne, skrue-