Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Dampstraalens levende Kraft bruges altsaa paa følgende
Maade: Noget tabes ved Stødet mellem Damp og Røg. Noget
gaar tabt ved at indeholdes i Blandingen af Damp og Eøg
som levende Kraft i det øjeblik, da denne Blanding forlader
Skorstensmundingen. Resten fremkalder Luftfortynding i Røg-
kammeret og overvinder derved Ledningsmodstandene. Det er
selvfølgeligt, at jo større Del af den levende Kraft, der bliver
tilovers til denne sidste Anvendelse, desto større Virkning faaes,
og dette medfører atter, at Røg og Damp bor forlade
Skorstenen med saa ringe levende Kraft som mulig,
altsaa med ringe Hastighed. Skorstensinundingen maa
altsaa gjøres vid, men da en virkelig Blanding af Røg og
Damp er nødvendig for Virkningen, ledes man til at gjore
Skorstenen konisk med det største Tværsnit oventil, saa
at Blandingens Hastighed, der først er stor, lidt efter lidt af-
tager mod Skorstensmundingen.
Koniske Skorstene bruges ved Lokomotiver, hvorimod Loko-
mobiler forsynes med cylindriske Skorstene, hvis Højde gjores
saa stor, at den fremkaldte naturlige Træk kjendelig under-
støtter Virkningen.
Skibskjedler. Formen af disse er forskjellig fra de
foregaaende, dels af Hensyn til Formen af det Rum, hvori de
skulle ligge, og dels fordi Vandspejlet bor være lille, da ellers
de øvre Dele af Ildpaavirkningsfladen let vilde komme over
Vandspejlet ved Skibet Bevægelser.
Fig. 91 viser den almindeligste Form. Udvendig er Kjedlen
cylindrisk; Diametren er stor, ofte 3—4 Meter eller derover,
medens Længden er forholdsvis lille. Fra Kjedlens Fortiade
udgaa Ildkanaler (paa Figuren tre) hver med sit Ildsted; de
udmunde i en fælles Ildkasse, hvorfra Rögen føres gjennem et
System af Ror til Røgkammeret paa Kjedlens Forside og derfra
til Skorstenen. Rerene skulle for største Delen ikke tjene til
Afstivning af de Flader, hvorimellem de gaa; de behove derfor
kun at være simpelthen inddrevne i koniske Huller paa Ende-
fladerne og kunne da ogsaa let udtages i fornødent Fald. Dog
lader man oftest nogle af Rørene tillige gjøre Tjeneste som
Afstivning, idet de føres et Stykke gjennem Pladerne, skrue-