Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
120 c) Stagbolte. De bruges ved Lokomotiv-, Lokomobil- og Skibskjedler, og overhovedet hvor 2 plane Flader, tæt ved hinanden og omtrent parallele, skulle afstives indbyrdes. Fig. 94 viser den almindelige Form. Bolten er skrue- skaaren over hele Længden; den skrues ind gjennem de skrue- skaarne Huller og nittes for begge Ender. I Lokomotiver ere oftest Boltene af Kobber, i Lokomobiler ere de af Jern. Boltene i Lokomotiver ere ofte borede efter Længden næsten helt igjennem med et lille koncentrisk Hul, udgaaende fra Ydersiden. Herved giver det sig strax tilkjende, naar en Stagbolt er bristet, idet Vandet fra Kjedlen da vil strømme ud igjennem dens Hul. d) Ankere til Afstivning af de Hade Ildkassetag paa Lokomotiv-, Lokomobil- og Skibskjedler (Fig. 95). De nævnte Flader ligge saaledes, at de ikke godt kunne afstives imod andre Flader. Ankerne ere Smedejernsskinner af rektangulært Tværsnit, stillede paa Højkant og forbundne ved Bolte til den Flade, de skulle afstive. Deres Form er saaledes, at de kun ved Enderne og hvor Boltene gaa igjennem berøre Fladen, men ellers ligge ca. 1° derfra, for at ikke for store Stykker af Fladen skulle blive unddragne Vandets afkjølende Virkning. Hvor Boltene gaa igjennem, kan Spillerummet udfyldes ved løse, indskudte Ringe; Formen af Ankeret bliver derved simplere, end naar Ringene ere i et dermed, hvilket ogsaa bruges. 4) Cylindre med Tryk udvendig fra. Hvis Tvær- snittet var nøjagtig en Cirkel, vilde der ikke være nogen Be- stræbelse til Formforandring, men Materialet vilde trykkes af en Kraft, der kan beregnes efter (29). Afviger Tværsnittet derimod lidt fra Cirkelformen, bliver Virkningen meget sam- mensat, navnlig kommer der bøjende Kræfter til, som stræbe at forandre Formen. Fairbairn har anstillet Forsøg med cylindriske Rør, lukkede for Enderne og trykkede udvendig fra indtil Brud. Det viste sig da, at ikke blot Diametren og Godstykkelsen men ogsaa Længden fik Betydning for Styrken. Som Resultat af For- søgene udledede Fairbairn følgende empiriske Formel, svarende til Brudgrændsen: