Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
“Dampen i intet Tilfælde kan afkaste Ventilen eller lofte den
«højere, end ’ af Ventilaabningens Diameter udgjør, selv om
«de Fjedre, der tjene til at belaste Ventilen, skulde springe.
«Arealet af Sikkerhedsventilens Lysaabning eller Summen
«af alle Sikkerhedsventilernes Lysaabningers Arealer, o: Sum-
«men af Arealerne af de Aabninger, hvorigjennem Dampen,
'•naar alle Sikkerhedsventilerne samtidig løftes, kan strømme
«ud, maa ikke være mindre end angivet i nedenstaaende Tabel,
«der bestemmer Lysaabningerne i Kvadrattommer for hver
«Kvadratfod af Kjedlens lldpaavirkningsliade i Forhold til den
"højeste Spænding over Atmosfærens Tryk, som det ifølge
■ Synsmændenes Prøve er tilladt at have i Kjedlen.
Største tilladte Trykforskjel paa Kvadratto mmen. 0 til 7 Pd. 7 til 14 Pd. 14 til 21 Pd. 21 til 28 Pd. 28 til 35 Pd. 35 til 42 Pd. 42 til 49 Pd. 49 til 56 Pd.
Areal af Lysaabningen for hver Kvadratfod Ildpaavirkningsflade. Kvadrattommer.
0.0707 0.0485 ===== 0.0369 0.0298 0.0250 0.0215 0.0189 0.0168
Største tilladte Trykforskjel paa Kvadrattomnien. 56 til 63 Pd. 63 til 70 Pd. 70 til 77 Pd. 77 til 84 Pd. 84 til 91 Pd. 91 til 98 Pd. 98 til 105Pd. 105 til 112Pd.
Areal af Lysaabningen for hver Kvadratfod Kvadrattommer.
Ildpaavirkningsflade. 0.0152 0.0138 0,0127 0.0117 0.0109 0.0102 O.0096 0.0091
_____
«Vejene for Dampen fra Kjedlen til Sikkerhedsventilerne
° og fra disse til den fri Luft maa intetsteds have mindre
«Tværsnitsarealer end Sikkerhedsventilernes Lysaabninger.
Efter disse Bestemmelser vil Størrelsen af Ventilaabningen
for samme Ildpaavirkningsflade blive desto mindre, jo højere
Spændingen er. Grunden hertil er den, at medens samme
Ildpaavirkningsflade omtrent kan fordampe samme Mængde
Vand i en vis Tid, altsaa danne samme Vægt af Damp i denne
Tid, hvad enten Spændingen er stor eller lille, saa vil denne
Dampmængde indtage et desto mindre Rumfang og udstrømme
9*