Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

87 brændiugsprodukterne (der for Kortheds Skyld i det Folgende skal kaldes «Røgen») og skal nu overføres til Kjedlen. Dette sker i Ild kanaler ne, hvorigjennem Røgen ledes til Skor- stenen, og hvis Begrændsning ganske eller tildels dannes af Kjedlens Flader. Den Del af Kjedelfladen, som kommer i umiddelbar Berøring med Røgen, kaldes lidpaavirknings- fladen; gjennem den vil Varmen efterhaanden meddeles til Kjedlen og Vandet, saa at Røgen paa sin Vandring stadig bliver koldere og koldere, jo større Ildpaavirkningsflade den har passeret. Omsider kommer Røgen til Skorstenen med en Temperatur, der vel er højere end Kjedlens, men nærmer sig desto mere dertil, jo større Ildpaavirkningsfladen er. Skorstenen skal dels skaffe Køgen bort, dels frembringe den fornødne Træk ved den Varme, som Røgen endnu inde- holder, og som ikke paa anden Maade kan gjores nyttig. Virkningen kan nu forfølges nærmere ved en Beregning: Et Kilogram gode Newcastle Stenkul udvikle ved fuld- stændig Forbrænding ca. 7000 VE. og bruge 2.66 Kilogram Ilt, som findes i 11.5 Kilogram atmosfærisk Luft. Rogen vejer da 12.5 Kilogram, Varmefylden er 0.24, og Temperaturen i Ildstedet bliver altsaa: 7000 = 2333°. 0.24 X 12.5 Varmen skal afgives til Kjedlen, og er Ildpaavirknings- fladen saa stor, at Røgen kommer til Skorstenen med kun 300°, vil den spildte Varmemængde ikkun være 12.5 x 0.24 x.300 = 900 VE. 1 Virkeligheden bliver dog Tabet langt større. Det lykkes nemlig aldrig at faa fuldstændig Forbrænding uden ved et meget stort Overskud af Luft, paa almindelige Fyr- steder mindst dobbelt saa meget som ovenanført og ofte mere endnu. Derved bliver Kogmængden større, Ildstedets Temperatur lavere, og der skal en større Ildpaavirkningsflade til for at faa Røgen afkjølet til samme Temperatur som før, men selv om dette opnaaes, vil dog en langt større Varmemængde gaa tabt, som følgende Beregning viser: Sæt at den dobbelte Luftmængde bruges, nemlig 23 Kgr.