Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen

År: 1916

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 48

UDK: 543 gl.

Pris: 1 Kr. 75 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
9 59 sædvanlige“, andet angives ikke. Resultaterne er, al til Nikotin anvendes bedst Lakmoid, Jodeosin og Kochenille ret godt, Metylorange, Azolitmin, Hæmatoxylen og Fenolftalein er ubrugelige. Alle, selv de bedste af disse, Indikatorer giver for lavt et Resultat, idet Alkaloidernes Neutralsalte, paa Grund af hydrolytisk Dissociation, reagerer mere eller mindre surt. Da det ved Nikotinbesteminelserne væsentlig drejer sig om at bestemme for- tyndede Nikotinopløsninger, har jeg gjort rent empiriske Forsøg over, hvor nøjagtig disse kan titreres ined forskellige Indikatorer. Nikotinopløsningernes sande Styrke bestemtes med Kiselwolframsyre. Fremgangsmaaden var følgende: Nikotinmængden afvejedes i et lukket Vejeglas og skylledes ud med Vand, Vædsken fyldtes op til 500 cm3 ved 15°. Nikotinmængden bestemtes saaledes: 10 cm3 af Opløsningen syredes med Saltsyre, fældedes med Kisel- wolframsyre; Bundfaldet samledes i en Goochs Digel, vaskedes med 0,5 °/o’s Saltsyre og tørredes ved 120° til konstant Vægt. Diglen vejedes i Vejeglas. Til Titreringen anvendtes 25 cm3 Opløsning, der fortyndedes ined Vand til 100 cm3 eller 400 cm3. Titreringen blev foretaget i Erlenmeyerkolber stillede paa et hvidt Underlag. Jeg anvendte nli.oH2S(\ og titrerede fra en Schellbachs Burette og aflæste paa 0,1 cm3. (Brøkdele af Tiendedele cm3 fremkommer ved Omregning af w/ioH2S04 med „Faktor“.) Der er anvendt samme Burette og samme Pipette til alle Titreringer. Jeg har prøvet følgende Indikatorer: Alizarinsulfonsurt Natron, Azolitmin, Fena- cetolin, Jodeosin, Kochenille, Lakmoid, Luteol, Metylrødt og Rosolsyre. 1) Alizarinsulfonsurt Natron; anvendt af G. Bertrand og Javillier1). Styrken angives ikke, jeg har brugt 0,2 g i 100 cm3 Vand. 2) Azolitmin. Jeg har brugt den af Hillger2) anbefalede Opløsning: 0,1 Azolit- min, 117,5 cm3 Vand og 7,5 cm3 n;ioNaOH. 3) Fenacetolin anbefales først af Popovici3), senere af R. Chapin. Der anvendes en 1 °/o’s Opløsning i 90 °/o’s Vinaand. Den af mig brugte blev højst tre Dage gammel, før den blev fornyet. 4) Jodeosin foresiaas af Keller l) til Nikotinbestemmelser. Keller anvender een Draabe 1 °/o’s vinaandig Opløsning, jeg har brugt 5 Draaber 2 °/oo vinaandig Opløsning. 5) Kochenille anvendt af Hefelmann °). Opløsningen fremstilledes af 3 g pulve- riseret Kochenille, der macereredes i 5 Dage med 50 cm3 Vinaand og 200 cm3 Vand. 6) Lakmoid er særlig undersøgt af Foerster6). Den anvendte Lakmoid opløstes i kogende Vand med blaa Farve; jeg brugte en vinaandig Opløsning, 0,2 g i 100 cm3. Bulletin de la société chimique de France. 4. Serie. Tome 5. Pag. 141. 2) Pharm. Zeitung. 1893. Pag. 586. 3) Zeitschrift f. physiolog. Chemie. Bd. 13. Pag. 445. 4) Ber. d. deutsch, pharm. Ges. 1898. Pag. 147. 5) Pharm. Centralhalle. 1898. Pag. 524. 6) Zeitschrift f. analyt. Chemie. Bd. 29. Pag. 676. I). K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, I. 2. 0