Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Popovicis Metode. (Zeitschr. f. physiol. Chemie. Bd. 13. Pag. 445.) M. Popovici er den første, der indfører den polarimetriske Bestemmelse af Nikotin i Tobak. Landolt har bestemt Nikotin i alkoholisk Opløsn. ved Hjælp af Drejnings- evnen og bemærker, at Metoden maaske kan anvendes paa Tobak. Popovici extraherer Tobak med Æter ganske efter Kisslings Metode og fælder det æteriske Udtræk direkte med 10 cm3 af en temmelig koncentreret Opløsning af Fosfonnolybdænsyre. Herved udfældes Nokotin og Ammoniak som et Bundfald, dei sætter sig let. Man hælder den ovenstaaende Æter af, sætter Vand til den tilbage- blevne „Schlamm“, saa at der ialt er 50 cm3 Vædske, og frigør derefter Nikotinen med 8 g fint pulveriseret Barythydrat. Man henstiller derefter Blandingen under hyppig Omrystning i nogle Timer. Bundfaldet, der først er blaat, bliver grønl og tilsidst gult. Naar dette er sket, filtrerer man og bestemmer Drejningsevnen at det klare, in en altid lidt gullige Filtrat. Af Drejningsevnen beregnes Nikotinindholdet ved Hjælp al en Tabel, som Forfatteren har udarbejdet ved at gaa ud fra æteriske Opløsninger af ren Nikotin, der behandledes paa samme Maade. Han gør desuden opmærksom paa, at Tabellen kun kan benyttes under de samme Forhold, som den er ud- arbejdet under. Tabellen, der findes offentliggjort mange Steder2), viser, at for fortyndede Opløsninger er Koncentrationen ligefrem proportional med Drejningsevnen. Forfatteren foretager en Række sammenlignende Bestemmelser efter denne og Kisslings Metode og finder, at K.’s Metode giver lidt lavere Resultatei end hans. Dette henfører han til Tab ved Destillationen. Forskellen er dog meget linge, saa ringe, at den ikke behøver at tages i Betragtning. Kissling tilbageviser dette og finder i P’s Metode en Støtte ior sin egen, idet Resultaterne stemmer meget godi overens3). Den største Differens mellem Resultaterne efter de to Metoder er 0,09 °/o. H. Sinnhold4) foretrækker at afdestillere Æteren forsigtig og derefter skylle Bundfaldet over i en 50 cm3’s Maalekolbe ved Hjælp al varmt Vand og vaske eller med Vand til ialt 50 cm3. Han finder ogsaa gode Overensstemmelser mellem P.’s og K.’s Metoder. Metoden har, teoretisk set, sine store Fordele, idet f. Ex. Ammoniak jo fuld- stændig lades ude af. Betragtning, da den er optisk uvirksom. Paa den anden Side kan man jo heller ikke nægte, at ved Polarisationen af saa fortyndede Opløsninger er Aflæsningsfejlen saa stor, at den øver en væsentlig Indflydelse paa Resultatet. Kissling bemærker desuden, at andre Tobaksdele kan udøve en vis Indflydelse paa Drejningen. Jeg har prøvet Metoden overfor flere Tobakssorter; almindeligvis har jeg maattet 1) Ber. d. deutsch, chem. Ges. Bd. 21. Pag. 203. 2) F. Ex. Zeitschr. f. analyt. Chemie. Bd. 29. Pag. 212, Kissling: Handb d labakkunde. Pag. 88. 3) Zeitschrift f. analyt. Chemie. Bd. 32. Pag. 569. 4) Archiv d. Pharmacie. Bd. 236. Pag. 522.