Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen

År: 1916

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 48

UDK: 543 gl.

Pris: 1 Kr. 75 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
90 40 1,1408 g Salt, tørret ved 20°, svarende til 1,15 °/o 20 g destilleredes som før. Destillaterne polariseredes. Drejning Destillat I (100 cm3) 0,38° Destillat II (50 cm3) 0,04° Temperatur Faktor Nikotin 17° 0,6294 0,2392 g 17° V2 • 0,6284 0,0126 g 0,2518 • 5 = 1,26 ° lo Nikotin. 0,2518 g Ved Bestemmelse af Nikotin i Tobaksextrakter bruger D. ogsaa at afdestillere Nikotin direkte med Vanddamp. Denne Metode er, saa vidt jeg kan se, først prøvet af Biel1); senere anvender Chapin den (se senere). Begge disse Forskere destillerer, til al Nikotin er gaaet over, d. v. s. B., til Destillatet reagerer neutralt3), C., til det ikke fældes af Kiselwolframsyre i sur Vædske; og sidstnævnte gør udtrykkelig op- mærksom paa, at der maa afdestilleres meget (ofte indtil 1 Liter). James A. Emery3), der ogsaa bestemmer Nikotin polarimetrisk for at kunne bestemme det ved Siden af Pyridin, extraherer derimod den med Kalciumkarbonat og Natriumhydroxyd blandede Extrakt med Æter efter Kissling og destillerer som denne. Naar der er gaaet 400 cm3 —450 cm:! over, er al Nikotin ovre, og han bestemmer derpaa Nikotin polarimetrisk. Disse Destillater er dog altfor fortyndede til, at man ad denne Vej kan bestemme Nikotin med blot nogenlunde Nøjagtighed. D. indser meget godt Faren ved at faa for svage Destillater, men han mener ved følgende Ændring af Destillationen at kunne sætte Fejlen ned til 0,1 °/o, hvad der jo er fuldstændig tilstrækkeligt til teknisk Brug. Omkring 30 g Tobaksextrakl afveies i en Erlenmeyerkolbe, der tilsættes 3,5 g Kalciumilte („Atzkalk“) og 10 cm3 Vand, og det underkastes strax en Destillation med Vanddamp. Den Flaske, hvori Destillatet skal opsamles, vejes først. Ved den angivne Tilsætning af Kalciumilte faar man altid et vandklart Destillat, selv om man destillerer meget hurtig. Tilsættes mere Kalciumilte, gaar Nikotinen ganske vist hurti- gere over, men Destillatet bliver uklart, hvad der besværliggør Aflæsningen i Polarisa- tionsapparatet. Ved Destillationen er det absolut nødvendigt at varme Kolben med Tobaksextrakten, før Vanddampen tiJledes, for at hindre, at der destilleres for meget Vand over heri, og Nikotinen derfor gaar for langsomt over. For at forhindre, at Tobaksextrakten sprøjter over, benyttes en Draabefanger, f. Ex. den af H. Brezina angivne Modifikation. Naar der er destilleret saa meget over, at Destillatet udgør sex Gange den envendte Tobaksextrakt, er al Nikotin undtagen nogle uvæsentlige Spor gaaet over og Destillationen afsluttet. Destillatet vejes og polariseres i et 20 cm Rør; man maa ikke glemme at ryste Destillatet godt, inden Prøven udtages. Det anbefales at gøre en Række Aflæsninger paa Polarisationsapparatet for at gøre lagt- tagelsesfejlen, der øver saa stor Indflydelse paa Resultatet, saa ringe som muligt. Pharm. Zeitschrift f. Russland. Jahrg. 27. Pag. 3. 2) Kissling angiver samme Metode i Handbuch d. Tabakkunde etc. 2. Aufl. Pag. 324. 3) Journ. Amer. Chcm. Soc. 1904. Pag. 1113.