Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter
Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen
År: 1916
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 48
UDK: 543 gl.
Pris: 1 Kr. 75 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
40
1,1408 g Salt, tørret ved 20°, svarende til 1,15 °/o
20 g destilleredes som før. Destillaterne polariseredes.
Drejning
Destillat I (100 cm3) 0,38°
Destillat II (50 cm3) 0,04°
Temperatur Faktor Nikotin
17° 0,6294 0,2392 g
17° V2 • 0,6284 0,0126 g
0,2518 • 5 = 1,26 ° lo Nikotin.
0,2518 g
Ved Bestemmelse af Nikotin i Tobaksextrakter bruger D. ogsaa at afdestillere
Nikotin direkte med Vanddamp. Denne Metode er, saa vidt jeg kan se, først prøvet
af Biel1); senere anvender Chapin den (se senere). Begge disse Forskere destillerer,
til al Nikotin er gaaet over, d. v. s. B., til Destillatet reagerer neutralt3), C., til det
ikke fældes af Kiselwolframsyre i sur Vædske; og sidstnævnte gør udtrykkelig op-
mærksom paa, at der maa afdestilleres meget (ofte indtil 1 Liter). James A. Emery3),
der ogsaa bestemmer Nikotin polarimetrisk for at kunne bestemme det ved Siden af
Pyridin, extraherer derimod den med Kalciumkarbonat og Natriumhydroxyd blandede
Extrakt med Æter efter Kissling og destillerer som denne. Naar der er gaaet 400 cm3
—450 cm:! over, er al Nikotin ovre, og han bestemmer derpaa Nikotin polarimetrisk.
Disse Destillater er dog altfor fortyndede til, at man ad denne Vej kan bestemme
Nikotin med blot nogenlunde Nøjagtighed.
D. indser meget godt Faren ved at faa for svage Destillater, men han mener
ved følgende Ændring af Destillationen at kunne sætte Fejlen ned til 0,1 °/o, hvad
der jo er fuldstændig tilstrækkeligt til teknisk Brug.
Omkring 30 g Tobaksextrakl afveies i en Erlenmeyerkolbe, der tilsættes 3,5 g
Kalciumilte („Atzkalk“) og 10 cm3 Vand, og det underkastes strax en Destillation
med Vanddamp. Den Flaske, hvori Destillatet skal opsamles, vejes først. Ved den
angivne Tilsætning af Kalciumilte faar man altid et vandklart Destillat, selv om man
destillerer meget hurtig. Tilsættes mere Kalciumilte, gaar Nikotinen ganske vist hurti-
gere over, men Destillatet bliver uklart, hvad der besværliggør Aflæsningen i Polarisa-
tionsapparatet. Ved Destillationen er det absolut nødvendigt at varme Kolben med
Tobaksextrakten, før Vanddampen tiJledes, for at hindre, at der destilleres for meget
Vand over heri, og Nikotinen derfor gaar for langsomt over. For at forhindre, at
Tobaksextrakten sprøjter over, benyttes en Draabefanger, f. Ex. den af H. Brezina
angivne Modifikation. Naar der er destilleret saa meget over, at Destillatet udgør
sex Gange den envendte Tobaksextrakt, er al Nikotin undtagen nogle uvæsentlige
Spor gaaet over og Destillationen afsluttet. Destillatet vejes og polariseres i et 20 cm
Rør; man maa ikke glemme at ryste Destillatet godt, inden Prøven udtages. Det
anbefales at gøre en Række Aflæsninger paa Polarisationsapparatet for at gøre lagt-
tagelsesfejlen, der øver saa stor Indflydelse paa Resultatet, saa ringe som muligt.
Pharm. Zeitschrift f. Russland. Jahrg. 27. Pag. 3.
2) Kissling angiver samme Metode i Handbuch d. Tabakkunde etc. 2. Aufl. Pag. 324.
3) Journ. Amer. Chcm. Soc. 1904. Pag. 1113.