Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen

År: 1916

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 48

UDK: 543 gl.

Pris: 1 Kr. 75 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
46 96 faldet; denne er altid næsten den beregnede. Ved Forsøg I og IV er aabenbart ikke al Nikotinen destilleret over, thi Vægtanalysen giver lavere Resultater end i II og III, der stemmer godt med Resultaterne efter Chapins og min Metode. Efter dette tror jeg at turde dømme Ulex’s Metode som ubrugelig. Surre’s Metode. (Ann. des Falsifications. 4. Pag. 331.) Denne Metode, hvorved man skulde kunne bestemme Pyridin ved Siden af Nikotin, er en polarimetrisk Metode. S. begynder med al fastsætte, at ved Nikotin- opløsn. paa 1—8 °/o er Drejningsevnen ligefrem proportional med Koncentrationen, og at Pyridin ingen Indflydelse udøver herpaa. Destilleres en Opløsning, der indeholder 1—8 °/o Nikotin ved Tilstedeværelse af Magniumilte og Pimpsten, gaar næsten al Nikotin over i de første 150 cm3 Destillat, og de følgende 150 cm3 indeholder Resten af Nikotinen, medens iblandede Pyridin- baser gaar fuldstændig over i de første 150 cm3 Destillat. Man bestemmer derfor Nikotin polarimetrisk i de første 150 cm3 Destillat og titrerer det i de sidste 150 cm3. Anvender man 50 cm3 af Nikotinopløsningen og afdestillerer to Gange 150 cm1 med Vanddamp, finder man Nikotinindholdet pr. Liter af følgende Ligning: A x 18,57 n x 0,486 ; hvori A er Drejningen i et 20 cm Rør ved 20° C., n det Antal cm1 nlw H2SO4, der bruges til at neutralisere 100 cm af det andet Destillat For Extrakter angives følgende Metode: Hvis Extrakten reagerer alkalisk, destil- leres 50 cm3 under Tilsætning af 1 g Magniumilte og mindst 2 g pulveriseret Pimp- sten. Hvis Extrakten derimod reagerer surt, destilleres 25 cm3 under Tilsætning af 2 g Magniumilte og mindst 4 g Pimpsten. I sidste Tilfælde maa Formlens Konstanter fordobles, altsaa A x 37,14 + n x 0,972. Koncentrerede Tobaksextrakter fortyndes til el Indhold af ca. 10 °/o Nikotin. Som Indikator ved Titreringen anvendes 0,5 cin:! af en Luteolopløsning (1 g i .500 cm” 9O°/o Alkohol). Metoden har væsentlig samme Fejl som Degrazias, den, al del er vanskeligt at laa den store Mængde Nikotin dreven over i saa ringe en Mængde Destillat. Surre har ganske rigtig indset, at for at faa Polariseringen nøjagtig maa der ret store Mængder Nikotin til; men saa opstsaar der den meget store Vanskelighed at faa al Nikotinen destilleret over i den Mængde Destillat, han bruger til sine Undersøgelser. Jeg har forsøgt Surres Metode paa rene Nikotinopløsninger blandede med Pyridin og derved opnaaet følgende Resultat. Til 25 cm3 Nikotinopløsning (9,883 °/o, bestemt med Kiselwolframsyre) og 25 cm” Pyridinopløsn. (ca. 10 °/o) sattes 2 g Magniumilte, og Blandingen destilleredes som S. angiver. Destillat I. 150 cm;i viste en Drejningsvinkel paa 1,97° (Temperatur 23°), heral beregnedes efter Degrazias Tabel (S. 39) 1,84950 g Nikotin.