Børsen i København
En populær Skildring af dens Bygning, Indretning og Virksomhed
Forfatter: Theodor Green
År: 1898
Forlag: Ugebladet "Børsens" Forlag
Sted: København
Sider: 220
UDK: 332 gre gl.
Samt Kursnotering og øvrige Forhold.
Med Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
Kommer man ind i Børssalen fra Slotspladsen, vil
man finde »Fondsbørsen« straks i Salens højre Hjørne.
Ligeoverfor, tilvenstre, hvor Efterretningerne om Vind
og Vejr opslaas, holde de fragtsøgende Skippere til og
i Omegnen deraf, ud ad Midtergulvet til, finder man
Skibsmæglerne, Fragtagenterne og Dampskibsrhederne.
I Salens modsatte Ende, ud mod Kanalen, har
Kornbørsen slaaet sig ned og den øvrige Del af Salen
opfyldes af Kolonial og Produktbørsens Medlemmer.
Varemæglerne svirre frem og tilbage, hente Køb-
mændene ind i deres Kontorer for at vise dem de
nyeste Prøver og komme tilbage igen for at gøre Bud
eller afslutte Handel.
I det hele taget er der en uafbrudt Bevægelse og
Uro tilstede, thi næsten ingen staar helt stille. Man
opsøger bestandig hinanden, forlader sin Plads, for at
gaa ind i et af Kontorerne, eller ind i Læseværelset
eller i Konversationsværelset, for at læse de seneste
Depescher eller eftersé en Avis, og kommer derefter
tilbage til sin Plads.
Af Repræsentanter for den unge Handelsstand ser
man kun meget faa paa vor Børs.
Dette er ganske i Modsætning til, hvad der er
Tilfældet mange andre Steder, hvor den unge vordende
Købmand meget tidligt gives Lejlighed til at lære
Livet og Forretningerne paa Børsen at kende, idet