Børsen i København
En populær Skildring af dens Bygning, Indretning og Virksomhed

Forfatter: Theodor Green

År: 1898

Forlag: Ugebladet "Børsens" Forlag

Sted: København

Sider: 220

UDK: 332 gre gl.

Samt Kursnotering og øvrige Forhold.

Med Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
29 Den ophørte imidlertid snart igen, og først i 1819 blev en ny Børs indrettet, der fik sin egen Bygning. I 1776 oprettedes Børsen i Stockholm I England og Nordamerika ere Børserne private Foreninger, uden Forhold til Stat eller Kommune. I Norge, Sverrig, Frankrig og Østerrig har Stat eller Kommune større Indflydelse paa Børserne, saaledes udnævnes 'Børskomiteen, saavel i Chri- stiania som i Bergen, af Kongen, en Børskommisær er ansat; Mæglervæsenet er frit. I Stockholm vælger Magistraten aarlig 10 Mænd til Handels- og Sjøfartsnamden, og denne udnævner igen en Børskommité til at styre Børsen. Egentlige Mæglere findes ikke, men Kursnoteringer paa Veksler foretages under Kontrol af Formanden for Veksellerernes og Bankierernes Korporation. Børsafgift bestod tidligere, men er bortfalden. I Tyskland var Ledelsen af Børserne tidligere — ligesom nu her i Danmark — lagt i Handels- standens egen Haand. Men allerede i 1895 kom der Bestræbelser op, der gik ud paa ved Lov at frem- skaffe nye Regler, og nu i den seneste 1 id har Staten ved Rigs-Børsloven af 22. Juni 1896 faaet stor Ind- flydelse paa alt, hvad der vedrører Børserne. Oprindelsen til Navnet »Børs« angives paa for- skellig Maacle.