Børsen i København
En populær Skildring af dens Bygning, Indretning og Virksomhed
Forfatter: Theodor Green
År: 1898
Forlag: Ugebladet "Børsens" Forlag
Sted: København
Sider: 220
UDK: 332 gre gl.
Samt Kursnotering og øvrige Forhold.
Med Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Den ophørte imidlertid snart igen, og først i 1819 blev
en ny Børs indrettet, der fik sin egen Bygning.
I 1776 oprettedes Børsen i Stockholm
I England og Nordamerika ere Børserne private
Foreninger, uden Forhold til Stat eller Kommune.
I Norge, Sverrig, Frankrig og Østerrig har
Stat eller Kommune større Indflydelse paa Børserne,
saaledes udnævnes 'Børskomiteen, saavel i Chri-
stiania som i Bergen, af Kongen, en Børskommisær
er ansat; Mæglervæsenet er frit.
I Stockholm vælger Magistraten aarlig 10 Mænd
til Handels- og Sjøfartsnamden, og denne udnævner
igen en Børskommité til at styre Børsen. Egentlige
Mæglere findes ikke, men Kursnoteringer paa Veksler
foretages under Kontrol af Formanden for Veksellerernes
og Bankierernes Korporation. Børsafgift bestod tidligere,
men er bortfalden.
I Tyskland var Ledelsen af Børserne tidligere
— ligesom nu her i Danmark — lagt i Handels-
standens egen Haand. Men allerede i 1895 kom der
Bestræbelser op, der gik ud paa ved Lov at frem-
skaffe nye Regler, og nu i den seneste 1 id har Staten
ved Rigs-Børsloven af 22. Juni 1896 faaet stor Ind-
flydelse paa alt, hvad der vedrører Børserne.
Oprindelsen til Navnet »Børs« angives paa for-
skellig Maacle.