Børsen i København
En populær Skildring af dens Bygning, Indretning og Virksomhed
Forfatter: Theodor Green
År: 1898
Forlag: Ugebladet "Børsens" Forlag
Sted: København
Sider: 220
UDK: 332 gre gl.
Samt Kursnotering og øvrige Forhold.
Med Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Dette Embede, gennem hvilket altsaa Kongen
eller Regeringen havde en direkte Indflydelse paa
Børsinstitutionen var iøvrigt ikke noget nyt.
Et Børskommissær-Embede havde allerede været
oprettet i det foregaaende Aarhundrede, hvilket blandt
andet ses af Reskript af 2. Marts 1764 — altsaa under
Frederik den femte — hvori det paalægges den
daværende Børskommissær Rasmus Ly ehe, ligesom
hans Forgænger at sørge for, at Vekselkurserne
regelmæssig bleve indberettede til Politiet, noget som
han havde vægret sig ved at udføre; men allerede i
1771 blev Børskornmissærens Embede igen afskaffet.
Heller ikke denne Gang var dette ELmbede af
nogen lang Varighed, idet det ved Kgl. Resolution
af i. Juni 1816 bestemtes, at det indtil videre skulde
forblive ubesat.
Iøvrigt henlægger denne Forordning Børsen nær-
mest under Magistraten, thi i dens § 9 hedder det:
»Hvad som Grosserernes Formand og Ældste
herefter maatte anse tjenligt til Købmandsstandens
Tarv og Børsens bekvemmere Indretning, skulle de
andrage for Magistraten, som med sin Betænkning
indsender Forslaget til vort General-Land-Økonomie
og Commerce-Collegium, hvorigjennem det skal blive
os allerunderdanigst foredraget til allerhøjeste Be-
stemmelse«.