En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

126 Tilsætning, som Nydelsesmidler, det kan der ikke være noget at indvende imod. Frugt, mener jeg, indtager en noget særlig Stilling. Det er uden Tvivl et naturligt og godt Fødemiddel, som skulde anven- des i stor Udstrækning, naar den blot ikke var saa uforskam- met dyr. Selv til 10 Øre pr. Pd. koster den billigste Frugt (Æb- ler), 20 Øre pr. Fødeenhed, og skal man i København give 30—40 Øre pr. Pd., er vi ved Optrækkeri og ren Luksus. Paa Landet bør enhver avie Frugt selv, og speciel Opmærk- somhed vilde jeg gerne udbede mig for Jordbærrenes Vedkom- mende. Ved god Kultur kan der avles et Pd. Jordbær paa hver Kvadratalen Jord. Sættes de til en Pris af 20 Øre pr. Pd., vil det blive en ganske kolossal Indtægt. Men man skal ikke speku- lere saa meget paa at sælge sine Jordbær — - Markedet kan snart blive overfyldt — som paa at avle til eget Brug. Selv om man kun avler l/2 Pd. pr. Kvadratalen, behøves der jo kun et meget lille Areal for i den Maaned, Sæsonen varer, at kunne spise Jordbær en gros hver eneste Dag. Hvorfor dyr- ker man næsten ikke Jordbær paa Landet? Svar: Fordi man ikke forstaar det eller ikke har Sans for det!*) Men det kom- mer vel nok med Tiden. Nok engang vil jeg lægge et godt Ord ind for Rabarber. Mine 22 Rabarberbuske, der ganske vist for- bavser alle ved deres kraftige Vækst**) forvandler daglig Sommeren igennem Fødeenheder til 4 å 5Va Øre (Kartoffel- mel og Sukker) til den mest velsmagende Spise, tænkes kan. Det kan maaske tage sig underligt ud, at jeg anbefaler hjemmeavlede men kun i meget ringe Grad indkøbte Grøn- sager. Man kunde jo mene, at er de for dyre at købe, er de ogsaa for dyre at avle. Det er dog ikke Tilfældet. Der er *) Det ser næsten konstant sørgeligt ud med Landmændenes Køkkenhaver. Hæderlige Undtagelser selvfølgeligt. — For et Aarstid siden var jeg ude at se en meget dygtig Landmands Roemark. Den var i fortrinlig Orden. Næsten ikke en Ukrudtsspire var at se. Midt i Marken var anlagt et Stykke Køkkenhave — fordi den hjemlige do. var aldeles tilgaaet i Ukrudt. Men her voksede Ukrudtet over alle Bredder. Ingen tænkte paa at luge her. Jo, maaske engang naar Urterne var halvkvalte, og Ukrudtsplanterne havde faaet Tid til at kaste Frø. Det er ubegribeligt, at det ikke gaar op for Folk, hvor let en Køkkenhave er at holde, naar den holdes ren fra Begyndelsen af, og man da ikke holder Frøavl langs Hegn og Vej. Naar der blot ofres Køkkenhaven (Frugt- haven) en Timestid engang imellem paa det rigtige Tidspunkt, saa har enhver Husmand Raad til at spise baade Grøntsager og Frugt. **) Intet er lettere end at dyrke Rabarber, men dog er det nogle elendige Eksemplarer til Buske, man ser alle Vegne. Kunsten er blot: 1) Enten Plantning paa ikke for tør Jordsmon eller Vanding (et Par Spande Vand pr. Plante) i en tør Sommer. 2) Ingen Trækning af Stilke det første Aar. 3) Aldrig trække flere Stilke end at Planten staar med en fyldig Bladmasse. 4) Gødning, Gødning og 5) Gødning.