En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Tilsætning, som Nydelsesmidler, det kan der ikke være noget
at indvende imod.
Frugt, mener jeg, indtager en noget særlig Stilling. Det er
uden Tvivl et naturligt og godt Fødemiddel, som skulde anven-
des i stor Udstrækning, naar den blot ikke var saa uforskam-
met dyr. Selv til 10 Øre pr. Pd. koster den billigste Frugt (Æb-
ler), 20 Øre pr. Fødeenhed, og skal man i København give
30—40 Øre pr. Pd., er vi ved Optrækkeri og ren Luksus.
Paa Landet bør enhver avie Frugt selv, og speciel Opmærk-
somhed vilde jeg gerne udbede mig for Jordbærrenes Vedkom-
mende. Ved god Kultur kan der avles et Pd. Jordbær paa hver
Kvadratalen Jord. Sættes de til en Pris af 20 Øre pr. Pd., vil
det blive en ganske kolossal Indtægt. Men man skal ikke speku-
lere saa meget paa at sælge sine Jordbær — - Markedet kan
snart blive overfyldt — som paa at avle til eget Brug. Selv om
man kun avler l/2 Pd. pr. Kvadratalen, behøves der jo
kun et meget lille Areal for i den Maaned, Sæsonen varer, at
kunne spise Jordbær en gros hver eneste Dag. Hvorfor dyr-
ker man næsten ikke Jordbær paa Landet? Svar: Fordi man
ikke forstaar det eller ikke har Sans for det!*) Men det kom-
mer vel nok med Tiden. Nok engang vil jeg lægge et godt Ord
ind for Rabarber. Mine 22 Rabarberbuske, der ganske vist for-
bavser alle ved deres kraftige Vækst**) forvandler daglig
Sommeren igennem Fødeenheder til 4 å 5Va Øre (Kartoffel-
mel og Sukker) til den mest velsmagende Spise, tænkes kan.
Det kan maaske tage sig underligt ud, at jeg anbefaler
hjemmeavlede men kun i meget ringe Grad indkøbte Grøn-
sager. Man kunde jo mene, at er de for dyre at købe, er
de ogsaa for dyre at avle. Det er dog ikke Tilfældet. Der er
*) Det ser næsten konstant sørgeligt ud med Landmændenes Køkkenhaver. Hæderlige
Undtagelser selvfølgeligt. — For et Aarstid siden var jeg ude at se en meget dygtig Landmands
Roemark. Den var i fortrinlig Orden. Næsten ikke en Ukrudtsspire var at se. Midt i Marken var
anlagt et Stykke Køkkenhave — fordi den hjemlige do. var aldeles tilgaaet i Ukrudt. Men her
voksede Ukrudtet over alle Bredder. Ingen tænkte paa at luge her. Jo, maaske engang naar Urterne
var halvkvalte, og Ukrudtsplanterne havde faaet Tid til at kaste Frø. Det er ubegribeligt, at det
ikke gaar op for Folk, hvor let en Køkkenhave er at holde, naar den holdes ren fra Begyndelsen
af, og man da ikke holder Frøavl langs Hegn og Vej. Naar der blot ofres Køkkenhaven (Frugt-
haven) en Timestid engang imellem paa det rigtige Tidspunkt, saa har enhver Husmand Raad til
at spise baade Grøntsager og Frugt.
**) Intet er lettere end at dyrke Rabarber, men dog er det nogle elendige Eksemplarer til Buske,
man ser alle Vegne. Kunsten er blot: 1) Enten Plantning paa ikke for tør Jordsmon eller Vanding
(et Par Spande Vand pr. Plante) i en tør Sommer. 2) Ingen Trækning af Stilke det første Aar.
3) Aldrig trække flere Stilke end at Planten staar med en fyldig Bladmasse. 4) Gødning, Gødning
og 5) Gødning.