En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

140 efter bedste Evne at overdøve dem. Fra den ængstelige, i Nærheden beroende, Moder høres jævnligt Bemærkninger som: „Vær dog nu lidt stille, Peter.“ „Ikke raabe saa højt.“ „Pas paa, Peter, nu falder du“ osv. osv. Men om Peter saa fik en Million paa et Brædt, kan Peter umuligt sidde stille. Peters Maal er nemlig at kunne slaa en Kolbøtte. Benene gaar, Ar- mene gaar, ja hele Kroppen gaar, alt med Kolbøtten som Maal. Faar Peter ikke Lov at slaa denne Kolbøtte, saa er Livet ikke værd at leve! Men Kolbøtten vil ikke lykkes. Immervæk „slaas der skæve“, saa til højre, saa til venstre, aldrig ligeud. Der mangler nemlig Ro til den rigtige Balance. Men trods alle de fejlslagne Planer jubler Peter stadigt højere og højere. Der er et saa smittende Humør i hver eneste af Fyrens Bevægelser, at selv den alvorlige omsorgsfulde Moder tilsidst maa overgive sig paa Naade og Unaade. Sidste Forsøg endte saa pudsigt, at hun lige midt i den alvorligste Protest eksploderer. Hæmningen var ikke stærk nok til at tæmme Lattercentret i Storhjærnen. Peter er absolut Sejrherre. Han tror paa sig selv, paa sit Maal og paa sin Mor. Selv om hun brummer nok saa meget, ved Peter godt, at naar Naboens store „Vov-Vov“ vover at se paa Peter, saa er Mor straks paa Pletten. 2. Billede forestiller Grosserer B. ved et Middagsbord i ud- søgt Selskab. Værtinden er en Kunstnerinde i „Middagens Poesi“ saavel med Hensyn til Anretning som med Hensyn til Tilberedning. Suppen smager fortræffeligt, Saucen til Helleflyn- deren er ekstra, men overgaas dog af den til Dyreryggen, og Kyllingerne er af de maskinstoppede, der smelter i Munden! Desserten svarer i Kvalitet til det øvrige. Som Følge heraf og som Følge af Værtindens: „En lille Bid endnu for min Skyld“, lister vor Grosserer utrolige Mængder af Mad ned. Maven for- søger jo nok efter en halv Times Taalmodighed at protestere, men Protesten besvares med Scherry og Rhinskvin, og det næste Forsøg efter endnu en halv Time afvæbnes med en fortrinlig „Leoville“ fra 1880. En tredie og sidste Protest slaas af Marken med Champagnen til Kyllingen og Madeiraen til Desserten. Endelig aabner Kaffen sammen men en „ægte