En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
142 kelse den Kolbøtte, som han kom saa galt fra før. Søger vi nu selv at opspore Nøglen til Gaaden, saa finder vi hans Livs- lyst særdeles umotiveret. Vi hører, at han til Frokost fik Mælke- grød, og at der til Middag venter ham Sauce og Kartofler, medens Aftensmaden skal bestaa af tommetyk Margarinebrød med Centrifugemælk til. Han er barhovedet, barbenet, ja næsten bar over det hele. Tøjet er nemlig kun Pjalter. Vi finder kort sagt ingen Mening i det hele og kommer uvilkaarligt til at tænke paa Historien om „den ulykkelige Mand uden Skjorte“, som vi i sin Tid nærmest troede var en „Historie“! Betragter vi nu vore to Billeder nøjere igennem Videnska- bens Briller, saa ser vi paa det første Livsnydelse, som den le- veres os fra Naturens Haand, vedligeholdt gennem fornuftig Ernæring og rigelig Anvendelse af Sol, Luft, Motion osv., og paa det andet en ved Stillesidden, Stueliv, Fraadseri og alskens Forgiftning næsten udslukt Livsnydelse, som kun for en kort Tid kan vækkes tillive igen ved de samme Gifte, som har iværksat Ødelæggelsen. Vi kender vel alle, i alt Fald fra visse Perioder i vort Liv, den umotiverede Livsglæde, som ytrer sig ved et uudsigeligt Velvære, der risler gennem hele Kroppen og som bevirker, at man føler sig saa glad, saa glad, uden at man har Anelse om, hvad man glæder sig over. Dette Velvære be- ror paa et yderst fint Sammenspil mellem Nerver, Muskler og alle Organer. Den mindste Sygelighed eller Abnormitet paa et eller andet Sted lammer Sammenstemningen akkurat ligesom en enkelt knækket Tand i et Tandhjul bringer selv den mest fuldkomne Maskine i Ulave. Hvor maa det dog ikke være os magtpaaliggende at behandle Legemets dyrebare Maskineri med den yderste Omhu, bevare det saavel mod unyttigt Slid som mod Rust og Forfald paa Grund af mangelfuld Brug og, frem- for alt, mod Smuds og ætsende Giftstoffer. Hvorledes staar det sig nu med denne Omhu? Hvordan behandler vi vore smaa Maskiner, vore Børn? Lader vi dem fra spæde af have uhindret Adgang til Lys, Luft og Sol? Hin- drer vi ikke deres naturlige Bevægelser ved overdreven og unyttig Indpakning? Overheder vi dem ikke indpakkede i Nord- polskostumer nærved en varm Kakkelovn for hermetisk tilluk- kede Vinduer? Naar de noget senere heltemodigt vægrer sig