En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
kelse den Kolbøtte, som han kom saa galt fra før. Søger vi
nu selv at opspore Nøglen til Gaaden, saa finder vi hans Livs-
lyst særdeles umotiveret. Vi hører, at han til Frokost fik Mælke-
grød, og at der til Middag venter ham Sauce og Kartofler,
medens Aftensmaden skal bestaa af tommetyk Margarinebrød
med Centrifugemælk til. Han er barhovedet, barbenet, ja næsten
bar over det hele. Tøjet er nemlig kun Pjalter. Vi finder kort
sagt ingen Mening i det hele og kommer uvilkaarligt til at
tænke paa Historien om „den ulykkelige Mand uden Skjorte“,
som vi i sin Tid nærmest troede var en „Historie“!
Betragter vi nu vore to Billeder nøjere igennem Videnska-
bens Briller, saa ser vi paa det første Livsnydelse, som den le-
veres os fra Naturens Haand, vedligeholdt gennem fornuftig
Ernæring og rigelig Anvendelse af Sol, Luft, Motion osv., og
paa det andet en ved Stillesidden, Stueliv, Fraadseri og alskens
Forgiftning næsten udslukt Livsnydelse, som kun for en kort
Tid kan vækkes tillive igen ved de samme Gifte, som har
iværksat Ødelæggelsen. Vi kender vel alle, i alt Fald fra visse
Perioder i vort Liv, den umotiverede Livsglæde, som ytrer sig
ved et uudsigeligt Velvære, der risler gennem hele Kroppen og
som bevirker, at man føler sig saa glad, saa glad, uden at man
har Anelse om, hvad man glæder sig over. Dette Velvære be-
ror paa et yderst fint Sammenspil mellem Nerver, Muskler og
alle Organer. Den mindste Sygelighed eller Abnormitet paa et
eller andet Sted lammer Sammenstemningen akkurat ligesom en
enkelt knækket Tand i et Tandhjul bringer selv den mest
fuldkomne Maskine i Ulave. Hvor maa det dog ikke være os
magtpaaliggende at behandle Legemets dyrebare Maskineri med
den yderste Omhu, bevare det saavel mod unyttigt Slid som
mod Rust og Forfald paa Grund af mangelfuld Brug og, frem-
for alt, mod Smuds og ætsende Giftstoffer.
Hvorledes staar det sig nu med denne Omhu? Hvordan
behandler vi vore smaa Maskiner, vore Børn? Lader vi dem
fra spæde af have uhindret Adgang til Lys, Luft og Sol? Hin-
drer vi ikke deres naturlige Bevægelser ved overdreven og
unyttig Indpakning? Overheder vi dem ikke indpakkede i Nord-
polskostumer nærved en varm Kakkelovn for hermetisk tilluk-
kede Vinduer? Naar de noget senere heltemodigt vægrer sig