En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

151 vel kun, fordi denne Metode endnu er saa lidt kendt! Som ved Middagene, saa i det daglige Liv. Naar Fru A. aflægger Visit hos Fru B. ovre paa den anden Side af Gaden, finder sidst- nævnte, at denne Rejse har været saa anstrengende for først- nævnte, at noget at „styrke sig paa“ er en absolut Nødven- dighed. Kaffekedlen kommer paa Snur, og Fru B. føler sig ganske ulykkelig, om det ikke lykkes hende at faa hældt 2—3 Kopper Kaffe med diverse Kager i Fru A. Meningen er sik- kert god nok. Fru B. har sandsynligvis aldrig tænkt over det Spørgsmaal, om hendes bedste Venindes Mave nu ogsaa har godt af den Behandling. Muligt er Historien ikke endt endda. Kanske skal Fru C, ogsaa beæres med en lille Visit, og hende maa man da heller ikke „fornærme“! Fru A. ofrer sig atter for Samfundets Skyld! Ja, man kan komme i Huse, hvor det i den Grad gaar Slag i Slag, Time efter Time, med Aftensmad, Kaffe, Frugt, Dessert etc., at man føler det som en ren Lykke, hvis man slipper levende derfra. Disse vore „gæstfri“ Husmodre gør os sikkert langt større Skade end baade Oldenborrer og Grundtvigianere tilsammen!! Men naar Pastor Moe brænder begge disse to Slags Skadedyr, skal vi saa ikke lade de „gæstfri“ gaa med paa Baalet. Skal vi ikke forsøge at brænde dem paa Viden- skabens og Ironiens gloende Rist, saa der tilsidst ikke bliver andre tilbage end de, der med største Glæde mætter den sultne, men lader deres Venners tilstrækkeligt fyldte Maver i Fred og Ro? Tænker vi os nu, at Fort Nr. 1 er falden, saa gaar vi løs paa Fort Nr. 2, der hedder Livsløgnen. Vi har før betragtet dette Fort fra saa mange Sider, at vi nu kan spare os yder- ligere Beskrivelser. Jeg skal kun supplere det før anførte med følgende træffende Ord, som jeg i Dag (6. Okt. 1905) læste i det lige udkomne Hefte af „Det ny Aarhundrede“. Forfatteren er Stadslæge Joh. Lunddahl, Aarhus. Det drejer sig om en Vurdering af „Mit System“. Dr. L. skriver: „De færreste af os er i Stand til at leve et fuldtud sundt Liv. Vort Arbejde, vort daglige Liv og vore Fornøjelser virker nedbrydende i mange Retninger, og man kan nu sige om de sidste, hvad man vil, saa hører nu en Gang Selskabelighed med Mad og Vin, Kaffe og Tobak og Anspændelse af Tænk- ning og Talegaver paa Tider, hvor man strængt taget burde