En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
— de aller simpleste og ligefremme Tilberedninger undtagne —
Krig. Sagen er jo, at de mere sammensatte „lækre“ Retter er
lavede for Ganen, men ikke for Maven. De „smager af mer“,
derfor vedbliver man, „saalænge man aarker“. Der skal nemlig
en meget bestemt Villie til at „høre op, naar Maden smager
bedst“. Saa simple Retter som et velbagt Stykke Brød med
Smør, en Tallerken Risengrød o. s. v. smager ganske fortrinligt,
naar man er sulten, men man kan høre op itide, hvilket for
Befindendet er en stor Fordel.*) Men selvfølgelig kan en Kost
ogsaa blive saa ensformig — tarvelig Mad' dog meget mindre
end fin —, at den virker trættende paa Fordøjelsesorganerne.
At finde denne gyldne Middelvej mellem Gane og Mave, mel-
lem Pikanteri og Ensformighed, det er den store Kunst, som
tilgavns maa læres, inden man kan skrive endeligt gyldige
Spisereglementer. Min Overbevisning er, at denne Vej gaar langt,
meget langt, nede i Retning af Tarvelighed, og det gode er, at
der ingen Skade sker, om man her gaar lidt for langt. Det er
nemlig meget let i saa Henseende at bryde af itide. Før var
man, særligt af Hensyn til Æggehviden, bange for at gaa for
langt ned. Hvis dette Arbejde har nogen Værdi, saa ligger denne
i Paavisningen af, at Frygten i saa Henseende er ganske ugrun-
det. Et hvert sundt Menneske, der har forstaaet mine Prin-
cipper og vil rette sig nogenlunde efter dem, kan derfor uden
Frygt eksperimentere med sig selv indenfor meget vide Græn-
ser. Levemanden, der maaske før troede at have Videnskaben
paa sin Side, kommer jeg ganske vist paa tværs for. Han maa
herefter nøjes med Ganen som Forsvarer. Spørgsmaalet bliver
kun:
1) Skal man leve for at spise ?
eller
2) Skal man spise for at leve?
Jo færre aandelige Interesser Folk har, desto besterntere
svarer de som Regel ja til det første Spørgsmaal (om ikke
officielt, saa dog i Stilhed!). Mere ideelt interesserede sætter
*) Af det anførte følger, at hvor Villien har absolut Herredømme over Ganen, der tør man
binde an med adskilligt, som bør holdes paa Afstand fra svage Sjæle. Sagen er slet ikke saa let,
som man skulde tro. For en énkelt at gennemføre spartansk Levemaade midt i en lækkersulten
Familie, det vil vist i 99 af 100 Tilfælde slaa fejl.
En Reform i vor Ernæring 11