En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
161 — de aller simpleste og ligefremme Tilberedninger undtagne — Krig. Sagen er jo, at de mere sammensatte „lækre“ Retter er lavede for Ganen, men ikke for Maven. De „smager af mer“, derfor vedbliver man, „saalænge man aarker“. Der skal nemlig en meget bestemt Villie til at „høre op, naar Maden smager bedst“. Saa simple Retter som et velbagt Stykke Brød med Smør, en Tallerken Risengrød o. s. v. smager ganske fortrinligt, naar man er sulten, men man kan høre op itide, hvilket for Befindendet er en stor Fordel.*) Men selvfølgelig kan en Kost ogsaa blive saa ensformig — tarvelig Mad' dog meget mindre end fin —, at den virker trættende paa Fordøjelsesorganerne. At finde denne gyldne Middelvej mellem Gane og Mave, mel- lem Pikanteri og Ensformighed, det er den store Kunst, som tilgavns maa læres, inden man kan skrive endeligt gyldige Spisereglementer. Min Overbevisning er, at denne Vej gaar langt, meget langt, nede i Retning af Tarvelighed, og det gode er, at der ingen Skade sker, om man her gaar lidt for langt. Det er nemlig meget let i saa Henseende at bryde af itide. Før var man, særligt af Hensyn til Æggehviden, bange for at gaa for langt ned. Hvis dette Arbejde har nogen Værdi, saa ligger denne i Paavisningen af, at Frygten i saa Henseende er ganske ugrun- det. Et hvert sundt Menneske, der har forstaaet mine Prin- cipper og vil rette sig nogenlunde efter dem, kan derfor uden Frygt eksperimentere med sig selv indenfor meget vide Græn- ser. Levemanden, der maaske før troede at have Videnskaben paa sin Side, kommer jeg ganske vist paa tværs for. Han maa herefter nøjes med Ganen som Forsvarer. Spørgsmaalet bliver kun: 1) Skal man leve for at spise ? eller 2) Skal man spise for at leve? Jo færre aandelige Interesser Folk har, desto besterntere svarer de som Regel ja til det første Spørgsmaal (om ikke officielt, saa dog i Stilhed!). Mere ideelt interesserede sætter *) Af det anførte følger, at hvor Villien har absolut Herredømme over Ganen, der tør man binde an med adskilligt, som bør holdes paa Afstand fra svage Sjæle. Sagen er slet ikke saa let, som man skulde tro. For en énkelt at gennemføre spartansk Levemaade midt i en lækkersulten Familie, det vil vist i 99 af 100 Tilfælde slaa fejl. En Reform i vor Ernæring 11