En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

160 sundere end Smør. Det kunde være rart at faa en saadan Paa- stand bevist. Man kan da ikke sige, at Mælkefedt er en unatur- lig Føde. Strængt taget er det det eneste Fedtstof, som man ved er naturligt. Ære være Smørret, vort mest velsmagende — og maaske lettest fordøjelige — Fedtstof, vort bedste Middel til at gøre en tarvelig æggehvidefattig og kulhydratrig Føde til- talende for Ganen. Siden jeg taler om Vegetarianerne skal jeg bemærke, at jeg tror, at en Del af disse særligt i Begyndelsen begaar en stor Fejl ved at spise altfor meget. Det er den gamle Overtro paa Plantefødemidlernes ringe Værdi, der stadigt stikker Hovedet frem. Nissen flytter stadigvæk med! Men jeg ved forøvrigt godt, at der er Vegetarianere, der er ligesaa kloge som undertegnede baade med Hensyn til Ægge- hvide og med Hensyn til at spise lidt. Af ovennævnte Grunde kender jeg ikke en eneste Kogebog, som jeg kan anbefale til ukritisk Brug, og det endskønt jeg har ca. 30 Kogebøger og diætetiske Haandbøger staaende paa min Hylde. Men de erfarne Husmodre, der har sat sig ind i mine Ideer, vil alligevel ved at tænke, vælge og vrage kunne sam- mensætte en Kost, der er i Overensstemmelse med de anførte Principper. Maaske kan jeg engang faa Tid og Lyst til at skrive en ren praktisk Ernæringslære i Tilslutning til nærværende teo- retiske. Men hertil fordres Hjælp, og hvis nærværende Arbejde kunde bidrage til at rydde Fordommene tilside, saa mange Men- nesker kunde blive interesserede for Sagen, saa kommer Hjæl- pen vel nok.*) Kunsten er at finde en Levemaade, der foruden at være billig og sund tillige frembyder saa megen Afveksling, at den ikke virker trættende i Længden. Hvis jeg vilde op- stille min nuværende Levemaade som Norm til Efterfølgelse, frygter jeg for, at noget saa spartansk paa Forhaand vilde skræmme Folk tilbage, saa de slet ikke forsøgte. Og dog staar det for mig for Øjeblikket som om den Regel væsentlig holder Stik: „Jo større Tarvelighed, jo større Velbefindende.“ Jeg er ikke klar over, om ikke Idealet var at erklære „Kogekunsten“ *) Jeg tænker her specielt paa vore Husholdningsskoler. De er som indrettede paa at prøve mine Principper. Disse Hold paa 4 å 6 unge Piger, der, forestillende en Familie, eksperimenterer med økonomisk Husholdning, var lige netop noget for mig. Her fundne passende Kostnormer kunde saa igen med passende Modifikationer muligt forsøges paa Soldater o. s. v.