En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
166 af de amerikanske Arbejder, og derfor fandt jeg ingen Anledning til at beruse mig i den Fletcherske Opdagelse! Nu er det paa ingen Maade min Mening, at jeg vil frakende Tygning Betydning. Jeg har i over 15 Aar daglig prædiket for mine Patienter om at tygge og tygge saa godt som muligt. I mine Leveregler S. 144 staar jo da ogsaa: „Tyg Maden mere end godt“. Men Hr. B.s noget uaptittelige Overdrivelser tiltaler mig ikke. „Tarmaabningen har ikke mere Lugt end det Brød, der tages ud af en Bagerovn.“ „Det uæstetiske ved Forholdet forsvinder som ved Trylleslag“. „Klosetpapir er unødvendigt. For at en 25 Grams pilleformig, aseptisk Smule Fordøjelses- Aske kan bortfjernes, behøves der næppe saa mange Vidtløftig- heder“ osv. Naar man læser al denne „Æstetik“, danner man sig et Tankebillede af en Spisestue, hvor hver Person i Selskabet har sit Spyttekrus, hvori alt, hvad der ikke fuldstændigt kan tygges til Vædske, udtømmes, og hvor der gaar et lille net Sølv-Aske- bæger rundt til behagelig Afbenyttelse „paa en anden Maade“! Jeg holder nu alligevel paa, at Svin og Mennesker er forskel- lige Væsener og at Closet og Spisestue er forskellige Rum, hvorimellem Døren helst maa være lukket! Om der naas noget ved denne overdrevne Tygning, det skal jeg ikke udtale mig om. Jeg ved det ikke, og Beviset for den ny Tygge-Lyksalighed mangler endnu. Tager man i Betragtning, hvad der Side 110 og 111 er anført om „Cellestoffets“ eller „Fyldefoderets“ Gavnlighed for Tarmbevægelserne, er det vel endnu ikke sikkert, om ret mange Mennesker kan taale al den „Renlighed“. Naar Hr. B. skriver: „At Forstoppelse ophører ganske af sig selv, naar Tyktarmen ikke længere benyttes som Beholder, er jo klart“, saa tror jeg ikke, at en eneste Læge paa Forhaand er klar over denne Klarhed! Lurer der her mulige Farer, er der andre Steder, hvor Faren er ganske sikker. Der skrives Side 20: „Det er imidler- tid faktisk, at ved en tilstrækkelig Spytblanding med 01, Vin og Whisky, indtil Vædsken forsvinder ved ufrivillig Synkning, berøves de deres Evne til at beruse, tildels fordi Appetitten kun vil tage saa lidet deraf.“ Mon det virkelig gaar an at bilde vore Hel- eller Halvdrankere ind, at naar de blot tygger