Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

fart og giver derved Byerne langs dem Betydning som Provianterings- og Tilflugtssteder. Allerede tid- ligt i vor Historie, fra Erik af Pommerns Tid, har man forstaaet at drage Fordel heraf gennem den Sundtold, som indtil 1857 opkrævedes af de Skibe, der passerede gennem Øresund. Befolkningen har dannet sig efter Landet; den pløjer med samme Kærlighed den frugtbare Jord som det aabne Hav. Demokratisk og frihedskær bygger den jævnt fordelt over Territoriet, i talrige Landbrug, i talrige Byer og Landsbyer, i frit Sam- kvem indbyrdes og udadtil. Fra Oldtiden sidder der os i Blodet en Lyst til at drage ud paa Langfart og en Længsel hjem. Den Dag i Dag har Nationen, trods sin ringe politiske Magt, trods sine begrænsede Midler, evnet at holde Dampskibsrouter igang til de fjerneste Egne og at omspænde Jorden med et Telegrafnæt. Men de Kaar, hvorunder Handel og Skibsfart har arbejdet i Danmark, har ikke altid været blide. Indefra og udefra har Konjunkturernes Foranderlig- hed gjort Ende paa Aarrækkers raske Fremskridt, indtil nyt Initiativ skabte ny Opgang igen. En Blomstringstid falder i Slutningen af det attende Aarhundrede, i „den glimrende Handels- periode", som man endnu benævner den. Maalt med vor Tids Alen var Omsætningen dengang uanselig, men maalt i Forhold til Tiden før og Tiden efter betegner den et mægtigt Opsving, en Magtperiode, som man med Rette tænker tilbage paa med Stolt- — 34 -