Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
fcerdigelsen nf de nyere Agerdyrknings-Redsiaber, for saalcdeS
at medvirke til deres Udbredelse.
ad 6) Ikke faa meget for den umiddelbare Fordeels
Skyld, som for at udbrede Knndstab om gode Ploves Con-
siruction, og opvække mere Lyst til at tænke over dette vigtige
Redskab, inaa man ønske, at Svingploven knnde blive mere
bekjcndt. — Jeg holder for, nt en dygtig Karl maa forstaae
sig saavel paa Hjul- som Svingploven. Dette vil staffe ham
Knndsiaber og Færdigheder, der ville gsore ham til Herre ovkr
sin Plov, og til en duelig Arbeider i sit Fag. Derfor vil det
vist være saare gavnligt, at Svingploven kommer nicer i
Gang, uden at det derfor er nødvendigt at den bliver almin-
deligen indfyrt.
Af nyere arbeidssparende Redskaber, er ^yppeploven
iiiccfl udbredt; men fint paa snare faa Steder af god Eon-
struction. Haandgrebene cre gjerne anbragte paa Aasen, oven-
for Sulen, der næsten staacr lodret, og Mnldfjelen bestaacr
af to smaa lige Stykker Fjcl, stundom ikke en Gang be-
vægelige. Paa Barrctsiov har Hr. Inspectelir Schmidt den
smukkeste Hyppeplov her i Amtet. — Man benytter sig af
Lette Redskab til at hyppe Kartofler og trække Vandfurer med.
Imidlertid er det dog kun den mere tænkende Landinand, der
besidder dette Redskab; og mærkeligt er det, at i Fredericia,
hvor c il faa stor Mængde Kartofler dyrkes, denne Plov endnu
ikke er indfort. Et nyt Bcviis for Vanens Magt, og den
Lunkenhed for Landoeconomien, jeg i denne Bye treer nt have
bemærket hos den inere dannede.
Skuffeploven er saa godt som aldeles ubekjendt, og af
Erftirparorer haves neppc mecr end 7 eller 8 i hele Amtet.
Det sidstnævnte Redskab staacr imidlertid i stor Anseelse' hos
mange af vore Landmænd, og de gjore sig hyie, ja maasice
for hole Tanker om dets 6>avnlighed, lnen i de uærværen-
de Tider vover man ikke at ansiaffe sig det. — I et
Avlsbrug, som det herværende, kan dog ikke ventes synderlig
Nytte af Exstirpatoren; thi hvor siulde den anvendes? Men