Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

101 11. Ssrge Agerdyrkerne for at skaffe sig god Saacsæd? Almindelig er Omsorgen for at ff a ff c sig godt og reent Sæ- dekorn, især Sæderug, hvoraf endog noget aarligt forskrive» fra Provstiet og fra Fyen. Selv Bonder forsømme ikke at ombytte eller kjsbe en Deel af deres aarlige Udsæd, meer eller mindre efter Enhvers 'Evne. Kun 'Armod eller den hoieste Grad af Skjodesloshed gjere Undtagelser heri. Men med alt dette er Virkningen deraf dog ikke saa frugtbringende som man skulde troe, fordi Jordens Dyrkning som oftest er meget ufuld, stændig. Især giver den siet bearbejdede Nugjord, som yder- mere ikke behørigt udgrsftes og, sildigt tilsaaes, altid megen Heire. Dog maa herfra undtages Vester-Egnen og alle san- dcde Marker, der for det meste frembringe reen Rug. Men her har Jorden ikke heller saa meget Anlæg til at give Uf rub som i Hsteregnen. Bygget vil gjerne blande sig med Havre, og udarter eller bliver smaat i de magre Egne. Det saakaldte Knup (Frsc- husene af Agerreddiken) er undertiden ogsaa et hæsligt Ukrnds- fr-e i Bygget. Forste er nok for det meste en Folge af de Havrckjcrncr, der gaae ufordsiede igjennem Creaturerne, og med Gjsdsken bringes pna Ageren. Det sidste maa tilsirives den liben Umage, man gjsr sig for at holde Iorden fri for Uf rub, eller rettere at man forsommer Dyrkningen af rensen- de Afgrøder. At Bygget udarter i ringere Egne, er en na- turlig FslHe af, nt denne Sæd ikke passer for Jorden der, vg kan kun afhjcelpes ved flittig Omskiftning nf Scedebyg fra bedre Egne. Hvor Iorden er ringe, vil Havren gjerne blive landen eller langbenet, det vil sige smaat og spids i Kjerne med lan-