Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
109 get formindsket Markernes Frugtbarhed i de felgende Rotatio- ner, saa at Godseicrne have sect sig nsdte til at sætte Skran- ker for en alt for overdreven Dyrkning af denne Væxt. Skal altsaa denne Plantes Cnltnr blive usiadclig for os, maa man endeligcn stræbe at indfyre Brakfrngtavlcn og Dyrkningen af Foderurter. Næsten alle Napsæddyrkere her i Egnen have afskaffet den Skik at brænde Rapscedhalmen, men bruge den til at strse under Hestene, eller til at blande med Hcsiemog. Er- faring har lært, at dette meget vel lader sig gjsre, og at Rap- scedstængeleu, saaledes behandlet, snart raadner. Skulde man, paa Grund af de i Halmen tilbageblevne Kjcrner, finde det betænkeligt, at bruge denne Gjsdsie til Vaarsæd, kan samme dog altid benyttes paa den til Naps bestemte Brak. Men, da Rapsen i den fyrste Sommer ikke siyder Frsstængler, har dette intet at betyde. — For dem, som knude suste at vide, hvor- megen Asie Rapscedhalmen giver, anforcs her, at paa Fol- lernpgaard tilveicbragtes omtrent 15 Tdr. Aske af den Halm, som var voxen paa 17| Tdr. Land. Da Napsen begyndte nt dyrkes i det Store her, lod man Holstenere komme, som, for 5 a 6 Nd. Courant pr. Tde. Land, paatoge sig at sijære, tærsie og rense Rapsen, hvorhos de medbragte de fornødne Seil, Segle og øvrige Redskaber. Men man fandt snart, at dette faldt for bekosteligt, og har derfor siden stedse betjent sig til dette Arbeide af Folk i Egnen. Enhver er gaact til Værks dermed paa sin Viis. Scil crc, formedelst deres Kostbarhed, kun anflaffcde paa 3 eller 4 Steder. Saaledes paa Store - Grundet, hvor et stort Seil, 38 Alen langt og 20 Alen bredt, har foraarsaget en Udgivt nf 3oo Rbd. Derimod have Nogle, f. Ex. Stift- amtmand Thygesen til Bygholm, og en Bonde i Uldum, ladet gjsre Fjellcgnlv, der ikke koste det Halve, og dog crc ligesaa varige. Men den meste Rapsæd er dog torsien paa Loegulve, og udmærker sig i saa Henseende den paq Brand- bjerg fulgte Frcmgangsmaade. Hele Laden tommes, og fcies rcen. Saasnart Rapsæden er tjenlig, og Vejrliget passende, kj-rer man rafl hjem, og