Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
get formindsket Markernes Frugtbarhed i de felgende Rotatio-
ner, saa at Godseicrne have sect sig nsdte til at sætte Skran-
ker for en alt for overdreven Dyrkning af denne Væxt. Skal
altsaa denne Plantes Cnltnr blive usiadclig for os, maa man
endeligcn stræbe at indfyre Brakfrngtavlcn og Dyrkningen af
Foderurter.
Næsten alle Napsæddyrkere her i Egnen have afskaffet
den Skik at brænde Rapscedhalmen, men bruge den til at
strse under Hestene, eller til at blande med Hcsiemog. Er-
faring har lært, at dette meget vel lader sig gjsre, og at Rap-
scedstængeleu, saaledes behandlet, snart raadner. Skulde man,
paa Grund af de i Halmen tilbageblevne Kjcrner, finde det
betænkeligt, at bruge denne Gjsdsie til Vaarsæd, kan samme
dog altid benyttes paa den til Naps bestemte Brak. Men, da
Rapsen i den fyrste Sommer ikke siyder Frsstængler, har dette
intet at betyde. — For dem, som knude suste at vide, hvor-
megen Asie Rapscedhalmen giver, anforcs her, at paa Fol-
lernpgaard tilveicbragtes omtrent 15 Tdr. Aske af den Halm,
som var voxen paa 17| Tdr. Land.
Da Napsen begyndte nt dyrkes i det Store her, lod man
Holstenere komme, som, for 5 a 6 Nd. Courant pr. Tde.
Land, paatoge sig at sijære, tærsie og rense Rapsen, hvorhos
de medbragte de fornødne Seil, Segle og øvrige Redskaber.
Men man fandt snart, at dette faldt for bekosteligt, og har
derfor siden stedse betjent sig til dette Arbeide af Folk i
Egnen. Enhver er gaact til Værks dermed paa sin Viis.
Scil crc, formedelst deres Kostbarhed, kun anflaffcde paa 3
eller 4 Steder. Saaledes paa Store - Grundet, hvor et stort
Seil, 38 Alen langt og 20 Alen bredt, har foraarsaget en
Udgivt nf 3oo Rbd. Derimod have Nogle, f. Ex. Stift-
amtmand Thygesen til Bygholm, og en Bonde i Uldum,
ladet gjsre Fjellcgnlv, der ikke koste det Halve, og dog crc
ligesaa varige. Men den meste Rapsæd er dog torsien paa
Loegulve, og udmærker sig i saa Henseende den paq Brand-
bjerg fulgte Frcmgangsmaade.
Hele Laden tommes, og fcies rcen. Saasnart Rapsæden
er tjenlig, og Vejrliget passende, kj-rer man rafl hjem, og