Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Par Aar siden ere tilplantede med Humle, som, efter Sigende,
lykkes godt.
Saaledes tager da Dyrknitigcn af Humle med hvert Aar
til. Men det Held, Fyenbocrne dertil have, kan, trocr jeg dog,
neppe ventes i Jylland, da Climatct er denne Frembringelse
for meget imod, i det mindste der, hvor man har at kæmpe
mcb Nattefrost. Saaledes f. Ex. paa Aldcbertsminde, hvor
en Humlehauge paa 300 Stængler, 7 Aar gammel, og anlagt
med den største Omhyggelighed, i eet og alt endnu knn har
frembragt 4 Lispnnd Hnmle, og det endda af cn maadclig 23C'
staffenhed. — I Uldum Præstegaard har Hnmlehaugcn lige-
ledes intet baaret i 4 Aar, og bliver desaarsag nn nedlagt. —
Veile, der i gamle Dage havde saa mange Hnmlehauger, har
sandsynligviis af samme Grnnd maattet lade disse gaae ind
igjcn. Naar derfor Egnen ved Fredericia og Bjerge - Herred
undtagcs, troer jeg ikke det nytter stort at tænke paa Hnnu
ledyrkning.
I Bjerge, Herred hørte jeg Flere, dog, som det lod, as
een Skole, paastaae, at Humlen ikke maatte lnges eller hakkes,
for ikke at stade Humlerodderne, men at Græsset eller Ufru/
Let alene maatte nedtrædes. Disse Humlehanger afgave imid-
lertid just ikke det frydeligste Beviis paa denne Sætnings Rig/
tighed. — Mere Bifald fortjener, troer jeg, den Fremgangs-
maade, en Bonde i Thaarup folger, nemlig at saae Boghvede
imellem Humlen. — Ved fiere Aar i Rad at lade Tappen af
Humlerankerne afhugge, saasnart de naae Stængernes Høide,
har jeg overbeviist mig om, nt dette aldeles ikke paasiynder
Blomstringstiden, eller virker paa Frugtbarheden. — Ligele-
des have gjcntagne Forjog lært mig, at det ikke nytter at lade
meer end 3 Ranker snoe sig op ad hver Stang, ja at det
inodsatte endog' er skadeligt. — Ei heller kan jeg sige at have
bemærket større Frugtbarhed paa de Ranker, som gaves 8 til
o Alen lange Stænger, i Sammenligning med andre, der kun
fik dem paa G a 7 Alen. Men kortere bor de ikke heller være,
da Rankerne ellers lobe ned ad igjen, og, ved at komme
Jorden for nær, holde sig længer fugtige om Morgenen, eller