Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
118 Par Aar siden ere tilplantede med Humle, som, efter Sigende, lykkes godt. Saaledes tager da Dyrknitigcn af Humle med hvert Aar til. Men det Held, Fyenbocrne dertil have, kan, trocr jeg dog, neppe ventes i Jylland, da Climatct er denne Frembringelse for meget imod, i det mindste der, hvor man har at kæmpe mcb Nattefrost. Saaledes f. Ex. paa Aldcbertsminde, hvor en Humlehauge paa 300 Stængler, 7 Aar gammel, og anlagt med den største Omhyggelighed, i eet og alt endnu knn har frembragt 4 Lispnnd Hnmle, og det endda af cn maadclig 23C' staffenhed. — I Uldum Præstegaard har Hnmlehaugcn lige- ledes intet baaret i 4 Aar, og bliver desaarsag nn nedlagt. — Veile, der i gamle Dage havde saa mange Hnmlehauger, har sandsynligviis af samme Grnnd maattet lade disse gaae ind igjcn. Naar derfor Egnen ved Fredericia og Bjerge - Herred undtagcs, troer jeg ikke det nytter stort at tænke paa Hnnu ledyrkning. I Bjerge, Herred hørte jeg Flere, dog, som det lod, as een Skole, paastaae, at Humlen ikke maatte lnges eller hakkes, for ikke at stade Humlerodderne, men at Græsset eller Ufru/ Let alene maatte nedtrædes. Disse Humlehanger afgave imid- lertid just ikke det frydeligste Beviis paa denne Sætnings Rig/ tighed. — Mere Bifald fortjener, troer jeg, den Fremgangs- maade, en Bonde i Thaarup folger, nemlig at saae Boghvede imellem Humlen. — Ved fiere Aar i Rad at lade Tappen af Humlerankerne afhugge, saasnart de naae Stængernes Høide, har jeg overbeviist mig om, nt dette aldeles ikke paasiynder Blomstringstiden, eller virker paa Frugtbarheden. — Ligele- des have gjcntagne Forjog lært mig, at det ikke nytter at lade meer end 3 Ranker snoe sig op ad hver Stang, ja at det inodsatte endog' er skadeligt. — Ei heller kan jeg sige at have bemærket større Frugtbarhed paa de Ranker, som gaves 8 til o Alen lange Stænger, i Sammenligning med andre, der kun fik dem paa G a 7 Alen. Men kortere bor de ikke heller være, da Rankerne ellers lobe ned ad igjen, og, ved at komme Jorden for nær, holde sig længer fugtige om Morgenen, eller